KFX lidt ned, men Topdanmark steg

Det danske aktiemarked klarede sig tirsdag lidt bedre end resten af Europa, da mindre stigninger i Topdanmark - til rekord - og Novo Nordisk

sørgede for, at KFX-indekset kun faldt en smule.



Topdanmark steg efter offentliggørelsen af et årsregnskab,

der overraskede positivt, og blandt sidepapirerne steg RTX Telecom efter positiv omtale i TV2.



KFX-indekset lukkede 0,90 point

(0,32 pct.) lavere i 278,75, og KBX-indekset faldt 0,43 point (0,18 pct.) til 240,61.



A.P. Møller - Mærsks A- og

B-aktie trak mest ned med kursfald på henholdsvis 400 og 300 kr. til kurserne 48.400 og 50.500, og Group 4 Falck, der offentliggør

årsregnskab onsdag, tyngede med et fald på 3,5 kr. til kurs 161.

Novo trak mest op

Indekstunge Novo Nordisk

trak mest op med en fremgang på 1,5 kr. til kurs 287,5. Finanshuset UBS Warburg hævede tirsdag sit kursmål for Novo

Nordisk til 340 kr. pr. aktie fra hidtil 280 kr. og fastholdt sin købsanbefaling.



Topdanmark præsenterede et nettooverskud

på 1 mia. kr. for 2003, og det var noget bedre, end analytikernes forventninger om et resultat på 860 mio. kr. - og det

bedste resultat nogensinde. Den store fremgang kan forklares med godt vejr, som betød fravær af store stormskader, et

pænt investeringsafkast samt en ekstraordinær indtægt på 168 mio. kr. fra salget af koncernens aktiepost i

Danske Bank. Topdanmark steg 6 kr. til 351, hvilket er det højeste nogensinde.

Største stigningDet var dog

RTX Telecom, der blev noteret for den relativt største stigning, da aktien lukkede 4 kr. (7,6 pct.) højere kurs 57 -

angiveligt efter positiv omtale af selskabets internettelefon i TV2 finans. Brøndby fulgte lige i hælene med en kursfremgang

på 3 kr. (5,5 pct.) til kurs 58 efter at fodboldklubben opjusterede forventningerne til indeværende år med 4 mio.

kr. til et overskud før skat på 8 til 9 mio. kr.



Opjusteringen kommer i kølvandet af, at de økonomiske

resultater fra kampen mod FC Barcelona er kommet på bordet, samtidig med at klubben har solgt en grund til en pris over den

bogførte værdi.



I USA lå Dow Jones Industrial-indekset ved 17-tiden 0,24 pct. lavere end mandag, S&P 500-indekset

var faldet 0,37 pct., og Nasdaq-indekset lå 0,34 pct. lavere.



RB-Børsen