Kend din aktie på de vilde børsdage

Når topdirektøren må hoste sig igennem en nedjustering, og handlen med aktien koger, kan man lære meget om den rette pris på sit værdipapir, fortæller en investeringsekspert.

Foto: Christian Als. »De store reaktioner kommer, når investorer bliver taget lidt på sengen. Men nok mest, når de negative nyheder kommer. Det gælder for farmaselskaber, når de må tilbagekalde et produkt,« siger chef for aktieanalyse hos Sydbank, Bjørn Schwarz.
Læs mere
Fold sammen

»Udviklingen i markedet har ikke været som forventet, og derfor sænker vi forventningerne.«

Sætningen kommer i mange varianter, men den findes i børsmeddelelsesarkiverne hos stort set alle noterede selskaber. Og når den type meddelelse bliver sendt ud, bliver der kø ved handelsdisken i bankerne. Investorer sælger i skuffelse over nedjusteringernes medfølgende kursfald, mens andre ser det en god mulighed for at komme ind i ønskeselskabet med en rabat.

Hvad end motivationen for at handle et givent værdipapir er, så er omsætningstunge dage en god mulighed for at vurdere aktiens reelle værdi, fortæller chefrådgiver hos Nordea, Michael Borre.

»Det er meget relevant at se på aktiekursen de dage, hvor mange aktier skifter hænder, for der er mange investorer, der har været inde og tage bestik af aktien. Det er meget vigtigere for prisfastsættelsen, end en stille onsdag eftermiddag,« siger Michael Borre.

Overraskelser tæller

De enkelte værdipapirers mest heftige omsætningsdage skal dog ofte findes i meget naturlige anliggender. Et eksempel på dette er rederiet Norden, hvor omsætningen i aktien 2. april 2007 nåede enorme 44,1 procent.

Det skyldes dog, at rederiet Torm solgte sine aktier i konkurrenten og dermed skiftede en meget stor klump af Norden hænder netop den dag. Det samme gør sig i øvrigt gældende for Danske Bank, der havde sin vildeste børsdag 1. april i år, hvor A.P. Møller - Mærsk afhændede sin post i Danmarks største bank.

Men når det ikke lige gælder afhændelsen af aktieposter i de store selskaber, så er det frem for alt de snigende nyheder, der sætter handelsturbo på elite-aktierne.

»De store reaktioner kommer, når investorer bliver taget lidt på sengen. Men nok mest, når de negative nyheder kommer. Det gælder for farmaselskaber, når de må tilbagekalde et produkt,« siger chef for aktieanalyse hos Sydbank, Bjørn Schwarz.

De gode overraskelser kan imidlertid også give omsætningsspeederen et ekstra tryk. Det skyldes, at den såkaldte short selling, hvor man spekulerer i en akties fald, er blevet udbredt for en større gruppe af investorer. Kort fortalt skal man ud og købe en aktie for at lukke en short-position. Når aktien så stiger på en god nyhed, så går short-sælgerne ofte hurtigt på markedet.

»Så kan der godt begynde at være trængsel ved indgangsdøren. Den tendens har vi set ved på både Vestas og Pandora. På den måde kan man sagtens have nogle selvforstærkende effekter,« siger chefrådgiver hos Nordea, Michael Borre.

Umuligt at forudse

Berlingske har gennemgået de mest volumiøse handelsdage siden årtusindskiftet i en række nuværende og tidligere C20-selskaber. Dermed har det også været muligt at se på handelsmønstrene op til de store handelsdage, og her er billedet ganske klart: Der er intet i handelsvolumener, der tyder på, at aktie-overraskelserne skulle være sluppet ud i utide.

»Det er meget positivt for pålideligheden på børsen,« siger senioranalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen. »De danske selskaber er så godt som dirkfrie, og det er de store handelsdage et meget godt billede på, fordi det kommer som en overraskelse for alle.«