Kapitalfondenes antikvariat

Hvis man vil se sin pensionsopsparing vokse hurtigt, skal man håbe, at ens pensionsselskab holder sig fra at sætte penge i kapitalfonde, der arbejder uden tidshorisont. Det er nemlig dyrt, når fondene sidder for længe og putter med deres selskaber.

Foto: Søren Bidstrup. Byline foto Business journalist Lasse Friis
Læs mere
Fold sammen

Når en kapitalfond køber en virksomhed, sker det meste arbejde typisk i begyndelsen af ejerperioden. Der kan blive skiftet ud i ledelsen, omkostningerne bliver gået igennem, nye markeder bliver opdyrket, og andre selskaber bliver købt til for at skabe synergier.

Herefter handler det om hurtigt at opnå effekten af ændringerne. Lykkes det, kan fonden gøre regnskabet op og sælge virksomheden til en højere pris. Her er det afgørende, hvor lang tid der er gået.

Er en virksomhed f.eks. fordoblet i værdi, har det stor betydning, hvor længe kapitalfonden har brugt på arbejdet. Er det sket på fem år, er det årlige afkast 14,9 pct. mens tallet falder til 7,2 pct. hvis det er sket på ti år.

Det ved de, der har rendyrket kapitalfondenes model. Måske derfor indeholder listen over gamle selskaber heller ingen af de store nordiske fonde som EQT eller Nordic Capital, hvis opmærksomhed stift er rettet mod afkastet. I den type fonde er det et tegn på, at noget er gået galt, hvis ejerperionden krydser seks-syv år.

Men for andre fonde er målet ikke kun et højt afkast til deres investorer. Jysk-Fynsk Kapital med hovedsæde i midtjyske Hedensted er f.eks. en dansk fond, hvor der ligger en anden målsætning ud over et pænt afkastet.

»Det er også et ønske om at være med til at sikre flere danske industrivirksomheder en positiv vækst og udvikling,« som det hedder på deres hjemmeside.

Jysk-Fynsk Kapital kan vælge at drive, hvad nogen vil kalde samfundsgavnlig virksomhed, fordi de har en række udvalgte investorer, som er indforstået med den strategi.

Men det er ikke et privilegium, som de fleste fonde har. Typiske investorer er pensionskasser, som søger det højest mulige afkast, der skal sikre deres medlemmer, når de lader sig pensionere.

Set med investorbriller er kapitalfonden Odin i Nordsjælland skrækeksemplet. Fonden ligger endnu med fem selskaber tilbage fra før krisen. Her er problemet dybt alvorligt for Odin kæmper med andre fonde om investorernes penge til nye investeringer. De gamle selskaber presser afkastet i Odin og kan betyde, at fonden ikke kan samle penge til nye investeringer, og dermed over tid må lukke.