Kapitalfonde bugner af gamle selskaber

Kapitalfondene er fyldt med selskaber, som er købt før finanskrisen. For nogle fonde er det en katastrofe, mens andre kun har skuldertræk til overs for, at deres portefølje er fyldt med gamle selskaber.

Foto: Kristian Brasen. Kapitalfonden Polaris har stadig tøjkæden Tøjeksperten i sin portefølje efter købet kort før finanskrisen.
Læs mere
Fold sammen

For 18 år siden købte kapitalfonden Industriudviklingen slamsugerproducenten J. Hvidtved Larsen, der ligger i Silkeborg. Virksomheden, der i dag blot hedder JHL, er stadig i porteføljen. Men mens det er fint for Industriudvikling at eje en virksomhed siden 1997, ville det være anderledes alvorligt i andre kapitalfonde.

Industriudvikling, der blev stiftet i 1994, har mange selskaber, der blev købt før finanskrisen. Fonden topper med 14 selskaber listen over danske fonde med flest selskaber, som er købt i 2008 eller før. Men det er ikke noget problem, siger stifter Lars Blavnsfeldt. Den store fokus, som andre kapitalfonde har på at få solgt hurtigt, kalder han »financial engineering« – et begreb for den værdi fondene skaber udover de driftsmæssige forbedringer.

Hurtige gevinster

»Hvis man går ind og laver financial engineering, som kapitalfonde har gjort meget, kan man lave hurtige gevinster og få nogle flotte afkast. Så kan man hurtigt sende penge tilbage til investorerne. Men hvis du skal udvikle en virksomhed, så tager det ret lang tid,« siger Blavnsfeldt.

Andre kapitalfonde har stort fokus på at få solgt hurtigt. Det skyldes, at tiden spiller en central rolle, når fondene skal beregne det årlige afkast af en investering. Hvis en fond f.eks. lykkes med at fordoble værdien af virksomheden, vil det årlige afkast være mere end dobbelt så højt, hvis virksomheden er solgt på fem år, end hvis det tager ti år.

»Man kan ikke lave højt afkast, hvis du har en virksomhed i mange år. En lang ejertid kommer mange gange af nød, fordi det ikke er lykkedes at få gennemført den strategi, som man oprindeligt havde planlagt,« siger Robert Spliid, der for nylig modtog en ph.d.-grad fra CBS på sin afhandling om kapitalfonde.

Han understreger dog, at de tålmodige fonde øger sandsynlighed for, at de enkelte investeringer giver et afkast.

»Det er ikke en garanti for et højt afkast, at en fond har en strategi om at udvikle selskaberne inden for en vis periode. Der er nogle investeringer, hvor fondene ikke når at få deres investeringsstrategi igennem, og hvor det ender med, at de må sælge virksomheden med tab, fordi de pinedød skal ud,« siger Robert Spliid.

25 pct. om året til de bedste

Kapitalfondene holder traditionelt tæt med, hvor meget afkast de skaber. Men generelt anslås det, at de bedste kapitalfonde kan lave 20-25 pct. hvert år. Angiveligt et niveau, som store nordiske fonde som EQT og Nordic Capital har præsteret over en længere periode.

Afkastet er lavere i Industrikapital, der dog historisk har præsteret pænt i forhold til andre investeringsformer.

»Det er slet ikke noget problem, at vi har mange selskaber fra før krisen. Vi har netop haft møde med investorerne, og der var ikke nogen, som mener, at vi har travlt. Svaret var nærmere, at hvis vi kan blive ved at lave over ti pct. om året, så er det ikke noget problem,« siger Blavnsfeldt.

I Danmark er der 49 selskaber, som kapitalfondene er brændt inde med, eller som de frivilligt har valgt at beholde i flere år, end det er normalt blandt kapitalfondene. Listen tæller blandt andre store danske virksomheder som tagproducenten Icopal, vindmøllevingeproducenten LM Windpower og færgerederiet Scandlines.

I fonden Jysk-Fynsk Kapital ligger der fem virksomheder tilbage fra før krisen. Det er helt bevidst fortæller adm. direktør Per Kristensen. Han mener, at for mange virksomheder er det usundt at skifte ejer hvert femte år.

»Vi har måske en fornemmelse af, at det ødelægger selskaberne at sælge hvert femte år. Det her er lidt et spørgsmål, om man tager virksomhedens synspunkt eller investorernes. Vi gør meget ud af at se det fra virksomheden i den måde, som vi arbejder på,« siger Per Kristensen.

Jysk-Fynsk Kapital har en række udvalgte investorer, som har skudt penge i fonden og accepteret, at den ikke arbejder med en fast strategi for, hvor længe selskaberne skal være ejet. Fonden købte alle sine selskaber i 2006, 2007 og 2008, og lige nu er der ingen planer om at sælge ud af porteføljen. Men det betyder også, at investorerne må leve med et lavere afkast end det, investorerne får i f.eks. EQT eller Nordic Capital.

»Måler vi lige nu, ligger vi dårligere end det, som man kunne have fået ved aktieafkast. Men jeg føler mig overbevist om, at når vi har solgt det sidste selskab, ser det anderledes ud. Lige nu ligger vi under, men jeg tror, at når vi er færdige, ligger vi en smule over gennemsnittet blandt kapitalfonde,« siger Per Christensen.

Desperat kamp

For andre fonde er der mere på spil. Et slemt eksempel i Danmark er Odin, som har fem selskaber fra før krisen. Fonden er – som tidligere beskrevet i Berlingske – inde i hvad der ligner en desperat kamp for at få solgt ud af de ældre selskaber. Problemet for Odin er, at selskaberne forhindrer fonden i at rejse nye penge fra investorerne. Lykkes det ikke, kan det i sidste ende betyde, at Odin må lukke.

De to største danske kapitalfonde Axcel og Polaris er også på listen. Polaris med detailkæderne Tøjeksperten og Babysam, som blev påvirket af finanskrisen. Axcel har blandt andre den jyske elektronikvirksomhed BB Electronics, som i 17 år har plaget den danske fond og som igen i seneste regnskab kom ud med underskud.