Kapitalfond vil sætte sig på H+H International

Det er en finansiel investor, der er parat til at skyde op til en halv milliard kr. i betonproducenten H+H International, erfarer Business.dk. Den stadigt unavngivne investor står til at sidde på langt hovedparten af det børsnoterede selskab.

H+H International ønsker ikke at løfte sløret for, hvem selskabets redningsmand er, men Business.dk erfarer, at der ikke er tale om en konkurrent eller industriel køber, men derimod en finansiel investor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

H+H International ønsker ikke at løfte sløret for, hvem selskabets redningsmand er, men Business.dk erfarer, at der ikke er tale om en konkurrent eller industriel køber, men derimod en finansiel investor.

Dermed peger pilen mod kapitalfonde som for eksempel IK Investment Partners, Polaris og Axcel.

Selv om der principielt er enighed om investeringen, så vil det formentlig vare op til en måned, før alle detaljer i transaktionen er endeligt på plads. Køberen vil investere mellem 400 og 500 mio. kr., men til en kurs på mellem 100 og 120 kr. pr. aktie, hvilket er væsentligt under den hidtidige børskurs.

Bliver dominerende aktionær
Baseret på de oplysninger kan det skønnes, at den nye investor vil komme til at eje mellem 75 og 80 pct. af H+H International. Det betyder også, at der skal afleveres et indløsningstilbud til de nuværende aktionærer.

Med den lave tegningskurs er det dog tvivlsomt, om det vil være en god forretning for de nuværende aktionærer.

Kapitalfonden vil investere, fordi man forventer senere at kunne sælge aktierne igen, enten i børsmarkedet eller til en enkeltkøber. Derfor er det også sandsynligt, at H+H i forbindelse med kapitaludvidelsen vil skrotte sine nuværende seks forskellige aktieklasser, og i stedet indføre en aktieklasse.

I dag er det alene 850.000 B-aktier der er børsnoterede, mens fem forskellige typer stemmetunge A-aktier er unoterede.

Læs alt om Plumfonden, der står bag H+H her

En længerevarende proces
H+H fortalte allerede 14. juli, at man søgte frisk kapital, og i den forbindelse hyrede selskabet aktiehuset SEB Enskildas corporate finance folk til at undersøge, hvordan der bedst kunne hentes friske penge. Det er den proces, der nu er kommet et langt skridt videre, men dog endnu ikke er endeligt afsluttet.