Kapitalfond opnår kontrol med 78,9 pct. af Mols-Linien

Mols-Linien, der er under belejring af kapitalfonden Polaris, oplyser i en meddelelse til fondsbørsen, at Polaris har tilsagn om 78,9 pct. af aktierne i selskabet.

Foto: Henning Bagger.
Læs mere
Fold sammen

Det viser en foreløbig optælling, efter at det pligtmæssige købstilbud på de resterende aktier udløb mandag.

Det oplyser Mols-Linien i en meddelelse til fondsbørsen.

- En foreløbig og ikke bindende optælling af antal tilsagn om accept af købstilbuddet fra Mols-Liniens aktionærer viser, at tilbudsgiver har modtaget tilsagn om accept af købstilbuddet fra Mols-Liniens aktionærer, der repræsenterer 383.948 aktier à 20 kr. svarende til 2,71 pct. af Mols-Liniens aktiekapital og stemmerettigheder, således at tilbudsgiver efter afvikling af købstilbuddet ejer i alt 11.176.947 aktier à 20 kr. svarende til 78,90 pct. af Mols-Liniens aktiekapital og stemmerettigheder, skriver Mols-Linien i meddelelsen.

Det endelige resultat vil blive offentliggjort senest den 25. september 2015, oplyser Mols-Linien.

Den 21. august 2015 meddelte Polaris gennem det 100 pct. ejede og kontrollerede selskab, Holding af 29. juni 2015, der er tilbudsgiver, at det var forpligtet til at afgive et pligtmæssigt købstilbud til aktionærerne i Mols-Linien. Nu er købstilbuddet således afsluttet, lyder det i meddelelsen.