Kan vi se frem til en blodrød dag på aktiemarkedet? Her er analytikerens forventning

Tirsdag rundede de danske eliteaktier tre handelsdage i træk med kursfald. Også i USA og Kina er der fald, så hvad kan vi forvente onsdag?

Traders work on the floor of the New York Stock Exchange (NYSE) in New York City, U.S., September 27, 2021. REUTERS/Brendan McDermid Fold sammen
Læs mere
Foto: BRENDAN MCDERMID
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tirsdag tog de danske C25-aktier et gedigent kursdyk. Det samme gjorde de amerikanske aktier, som faldt tungt.

Og onsdag morgen dykker de asiatiske børser også over en bred kam.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod et fald på 2,6 procent, mens det kinesiske indeks China CSI onsdag morgen ligger med fald på 1,8 procent.

Per Hansen, der er investeringsøkonomen hos Nordnet, forventer dog ikke, at vi onsdag vil se store fald.

»Jeg tror, at stormen er ved at ride af. Jeg forventer, at vi vil se en forsigtig åbning med med små stigninger eller små fald,« siger han.

Tirsdag rundede de danske eliteaktier tre handelsdage i træk med kursfald, og indekset er nu dykket 5,7 procent i denne periode.

Novo Nordisk-aktien trak indekset med ned tirsdag, hvor aktien var blandt de mest faldende aktier i C25-indekset.

I USA var det særligt de store  teknologinavne som Microsoft, Apple, Amazon og Facebook, der trak  kraftigt ned. Det brede S&P 500-indeks faldt derfor to procent, mens Dow Jones bakkede med 1,6 procent, og Nasdaq smed hele 2,9 procent.

Stigende renter og opkøbsprogram

Den dårlige stemning på aktiemarkederne kommer i forlængelse af stigende renter i USA. Den tiårige amerikanske statsrente – verdens vigtigste – er nu på det højeste niveau siden juni.

Rentestigningen kommer i kølvandet på, at den amerikanske centralbank onsdag aften i sidste uge signalerede, at den snart vil begynde at rulle sit gigantiske opkøbsprogram tilbage og måske sætte renten op allerede i løbet af 2022.

»September har endnu engang vist sig fra sin lunefulde aktieside. Den første korrektion og aktiestorm fik navnet »Evergrande,« siger Per Hansen med henvisning til den kinesiske ejendomsgigant Evergrande, der i sidste uge var tæt på at gå konkurs.

»Mængden af faktorer, som kan og har udløst en korrektion, er mange og for overvældende til at ignorere. September slutter i morgen, men det er ingen garanti for, at den usikre aktieperiode også forsvinder,« tilføjer han.

»Sæson for politisk totalteater i USA«

Nervøsiteten på de finansielle markeder er ifølge Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, ikke blevet mindre af, at det er »sæson for politisk totalteater i USA«.

»En ting er, at demokraterne er rygende uenige internt om en stor velfærdspakke, der muligvis truer den infrastrukturpakke, der ellers er vedtaget i Senatet. Der er også to ting, som Kongressen skal ordne. Inden fredag skal der vedtages midlertidige bevillingslove, for det nye budgetår begynder 1. Oktober og finansloven er – vanen tro – ikke på plads. Uden bevillingslove vil staten lukke ned,« siger han.

Torsdag meddelte finansminister Janet Yellen, at staten vil løbe tør for finansieringsmuligheder 18. oktober, hvis det såkaldte gældsloft ikke hæves. Det er et loft over, hvor meget gæld staten kan udstede.

»Republikanerne hader at hæve det, når demokraterne har magten, og demokraterne vil have republikanerne med til at hæve det, da republikanerne også har været med til at bevilge de udgifter og skattelettelser, der har givet de store underskud. Det skal nok blive løst til sidst, men det kommer til at minde om en græsk tragedie undervejs,« siger Ulrik Bie.

Han peger på, at det er en ekstra krølle på historien, at staten siden årsskiftet har tømt sin konto i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i stedet for at udstede obligationer – blandt andet for at forlænge tiden inden gældsloftet bliver ramt.

»Det er ikke anderledes, end hvad den danske stat også gør, men det betyder, at USA nu begynder at pumpe obligationer ud i de finansielle markeder, akkurat som centralbanken begynder at nedtrapper. Derfor er mange bange for, at den seneste tids rentestigninger vil få ekstra næring i de kommende måneder – større udbud og lavere efterspørgsel giver lavere kurser og dermed højere renter,« siger Ulrik Bie.