Jyske Bank stiger 6,8 pct. på halvårstal

Investorerne har taget positivt mod Jyske Banks overraskende udmelding af halvårstallene. Aktien er blevet sendt i vejret med en ti'er fra morgenstunden.

Læs mere
Fold sammen
En Jyske Bank aktie kostede et kvarter efter åbningen af aktiehandlen på det danske marked 157,50 kr., hvilket var ti kr. mere end lukkekursen i går, efter en stigning på 6,8 pct.

Stigningen kommer efter Jyske Bank offentliggjorde et halvårsresultat før skat på 278 mio. kr., øgede forventningerne til årsindtjeningen før nedskrivinger med 300 mio. kr. og valgte at fastholde forventningerne til nedskrivninger på udlån, der i første halvår blev på godt 1 milliard kr.

Jyske Bank fortalte dog også i den foreløbige halvårsmeddelelse at tallene for andet kvartal er positivt påvirket af engangsposter på ca. 100 mio. kr.