Italiens største bank tjener langt over forventningerne

Foto: MATTIA SEDDA.
Læs mere
Fold sammen

Den italienske storbank Unicredits overskud i andet kvartal landede langt over det ventede blandt analytikerne. Bundlinjen steg nemlig til 945 mio. euro, og det skal sammenlignes med et estimat på 587,4 mio. euro ifølge Bloomberg News.

I samme periode for et år siden var overskuddet løftet af engangsposter til 916 mio. euro.

Indtægterne steg i perioden til 4,86 mia. euro sammenlignet med analytikernes forventning om netop 4,68 mia. euro. Nettorenteindtægterne landede på 2,65 mia. euro, hvor analytikerne havde regnet med 2,58 mia. euro.

Banken havde i kvartalet nedskrivninger på udlån for 564 mio. euro. mod 884 mio. euro i andet kvartal af 2016.