IT-kriminelle manipulerer med aktiekurser

Har du på det seneste modtaget mystiske mails med gode råd om, hvilke aktier du skal investere i, så slet dem. De stammer sandsynligvis fra svindlere, der forsøger at pumpe aktiekurser kunstigt i vejret.

Rygter på sociale medier og direkte spamsvindel kan sætte særlig små aktier kurs i bevægelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Kender du til dette selskab? Der er store nyheder ude«.

Sådan lyder - oversat fra engelsk - indledningen i en mail med titelfeltet: »næste store vinder«, der fornylig blev sendt til journalister på Berlingske Business.

Mailen er tilsyneladende fra en velmenende privatperson ved navn Neville Donahue. Han mener at vide, at det amerikanske selskab The Scout Exploration er en god investering. Aktien er på vej på himmelflugt, lyder det.

I løbet af dagen lander lignende mails i indbakken fra Margarat, Ralph, Evelina, August og flere andre. Konklusionen er den samme; der er hurtige og nemme penge at tjene på det amerikanske selskab.

Ovenstående er bare et eksempel på fænomenet aktiespam. Neville, Margarat og August er efter alt at dømme fiktive alias opfundet af IT-kriminelle. De har sandsynligvis selv investeret i det pågældende selskab og forsøger så at få aktiekursen i vejret ved at lokke andre til at gøre det samme

Rasmus Larsen, der er teamleder hos IT-sikkerhedsselskabet CSIS, kalder aktiespam for et gammelt trick, der er taget til i omfang herhjemme de seneste måneder.

»Det lader til, at det er noget, der kører ret massivt for tiden. Og det har det faktisk gjort i noget tid,« siger han til Berlingske Business.

Og ligesom nogle lader sig narre til at opgive for eksempel personlige bankoplysninger af mail, hvor de får at vide, at de har vundet flere millioner i et lotteri, så har også aktiespam også en effekt.

»Som udgangspunkt virker det, hvis det bliver ved med at komme i de her mængder. For hvis ikke det virkede, så ville der ikke være nogen, der ville bruge tid på at gøre det,« siger Rasmus Larsen:

»Det er de store tals lov, de benytter sig af. For de skal ikke have ret mange ud af de samlede modtagere af de flere millioner spammail til at gøre et eller andet, før der er en effekt,« siger han.

De mange mails omkring The Scout Exploration blev også bemærket uden for landets grænser. 25. april advarerede den amerikanske investor-webside Smallcapnetwork.com sine brugere om spamkampagnen.

»Scout Exploration er i øjeblikket genstand for en email-spamkampagne. Investorer skal være opmærksomme på disse mails, som er komplet anonyme og i strid med CAN-SPAM Act,« lød det på hjemmesiden med henvisning en amerikansk lov fra 2003, der forbyder at sende kommercielle mails til privatpersoner uden tilladelse.

Handelsmønsteret i det amerikanske selskab tyder dog på, at mailene har haft en effekt. Ifølge finanstjenesten Bloomberg har den gennemsnitlige handel med The Scout Exploration ligget på cirka 30.000 dollar om dagen de seneste fem år.

Men i løbet af april måned i år har handlen med aktien været markant højere. 26. april - altså dagen efter den massive spamkampagne - når handel med aktien op på rekordniveau på 331.000 dollar. Og aktien svinger gevaldigt i løbet af dagen fra minus 20 procent til plus 20 procent i forhold til åbningskursen.

En del af den voldsomme handelsaktivitet kan dog nok forklares med, at The Scout Exploration 22. april meddelte, at det har købt rettighederne til en ny form for teknologi i forbindelse med olieudledning.

Hos Nordea kan aktierådgiver Jesper Bamburger ikke umiddelbart vurdere, om opkøbet er fornuftigt eller ej. Men ifølge ham kan netop en sådan begivenhed gøre selskabet til det oplagte offer for IT-kriminelle. The Scout Exploration er nemlig et mindre selskab, der ikke bliver fulgt fast af nogen analytiker.

»Jeg tror, at aktiespam kan have en større effekt i forbindelse med sådan et selskab. Fordi her har du ikke nogen analysedækning til at fortælle, om det her opkøb er en god ting eller en dårlig ting. Det skal man selv læse sig til. Og så kan investorer i højere grad blive påvirket af ting udefra,« siger han.

Tendensen med at bruge elektroniske medier til at sprede rygter om specifikke selskaber er taget til i de senere år, i takt med at såkaldte daytradere er blevet mere desperate for at »slå markedet« med gode investeringer.

Som Berlingske Business skrev i sidste måned, blev Twitter i starten af året brugt til en massiv rygtekampagne om, at chefen for den tyske Bundesbank, Jens Weidmann ville gå af. Inden rygtet blev aflivet igen, nåede det at svækkede euroens værdi over for dollaren, og det tyske finanstilsyn er i øjeblikket i gang med en undersøgelse af, hvem der stod bag.

Finanstjenesten Bloomberg implementerede i 2012 et advarselssystem omkring de sociale medier. Hvis et selskab f.eks bliver nævnt usædvanlig mange gange på Twitter inden for en kort periode, bliver der sendt en advarsel ud til investorerne.

»I takt med at brugen af sociale medier har taget til, har vi integreret dem i vores analyse-services, så vores kunder kan overvåge alle de data, de har brug for ét sted,« skriver Brian Rooney, Bloombergs forretningschef for nyheder, research og samfund i en mail til Berlingske Business.

Også Finanstilsynet herhjemme er opmærksom på den stigende brug af sociale medier til rygter og kursfølsomme oplysninger. Kontorchef Hanne Råe Larsen mener dog ikke, at aktiespam endnu udgør et alvorligt problem.

»Det er nok de færreste, der vil betragte de her mails som seriøse handelstip,« siger hun.