Isoleringsgigant kan tjene kassen på hjælpepakker

Klimaorienterede økonomiske hjælpepakker kan blive en rigtig god forretning for den danske isoleringsgigant.

Læs mere
Fold sammen
Klimaorienterede økonomiske hjælpepakker sikrer den danske isoleringsgigant Rockwool en meromsætning på omkring 1 mia. kr. om året.

Det vurderer Rockwools topmand, koncerndirektør Eelco van Heel, i et interview med dagbladet Børsen.

Og den ekstra aktivitet fra de massive offentlige investeringer i energiforbedringer i lande som Tyskland, Frankrig, Holland og Obamas USA falder på et særdeles tørt sted for en international virksomhed, der "hårdt ramt af byggekrisen" i dag regner med, at det kraftige fald på 18 pct. i omsætningen, som den oplevede i første kvartal, hænger ved igennem hele 2009.

- I den nuværende situation, hvor nybyggeriet stort set er lagt ned på alle vores vigtigste markeder, er vi i høj grad afhængige af renoveringsarbejder og offentlige investeringer, som begge indgår som vægtige elementer i de fleste større hjælpepakker, siger Eelco van Heel til avisen.



(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )