Investoropgøret om Pandora er ved at gå ind i slutspillet

Vi nærmer os slutspillet om Pandora. Eller: Hvor meget mere ammunition har shortfondene bag angrebet på Pandora?

Foto: Liselotte Sabroe.
Læs mere
Fold sammen

Det var en begivenhedsrig uge omkring Pandora, og det massive angreb fra nu seks store amerikanske shortfonde. Shortfondene har tydeligvis skruet op for deres salg af Pandora aktier for at presse kursen endnu længere ned, og det har også øget deres shortpositioner, som løbende skal indrapporteres til Finanstilsynet.

Der kom der flere meldinger om forøgede positioner i denne uge, men det interessante er, at aktiekursen sluttede stort set uændret. Det ser nemlig ud til, at de har fået en ny modspiller. Carnegie kom i starten af ugen med resultater fra det kvartalsvise dealer survey, hvor finanshuset indsamler salgsdata fra amerikanske Pandora forhandlere. Konklusionen er, at 3. kvartal var svagt, men starten af 4. kvartal har været betydeligt bedre. Det gav i denne uge aktien et midlertidigt løft. Vi forventer, at det herfra bliver meget vanskeligere for shortfondene at holde stand. Og de kan hurtigt blive fanget i en meget dyr klemme. Shortfond-opgøret om Pandora er nu ved at gå ind i slutspillet.     

En ny historie på vej i Genmab? Det store danske biotekselskab Genmab kom forleden med lettere skuffende salgstal for Dazarlex, som sendte aktien på en glidetur mod et vigtigt støtteniveau omkring 1320. Genmab-aktien har de seneste ni måneder bevæget sig i et interval mellem 1450 og 1320, og 1450 ligner lige nu en uovervindelig forhindring. Vi ser fortsat Genmab som en af fondsbørsens stærkeste langsigtede aktier. Men på den korte bane er der mange advarselssignaler. Udlandet har siden de skuffende salgstal forleden solgt for 900 mio. kr. Genmab-aktier. Fortsætter udlandets salgspres, er der risiko for at støtteniveau i 1320 falder. Og så kan der være langt ned til en ny teknisk støtte.

Hvad pønser centralbankerne på, og hvad betyder det for de finansielle markeder? Der foregår i disse måneder et interessant spil mellem finansmarkederne og de store centralbanker. Normalt plejer det at være centralbankerne, der styrer tempoet for forhøjelser eller nedsættelser af de korte styrende renter. Men for tiden virker det som om, at det er omvendt: Det virker som om, at centralbankerne den ene gang efter den anden melder halvaggressivt ud om stramninger af pengepolitikken, og markederne reagerer stort set ikke på det, fordi de ikke tror på det.

Faktisk har det gamle ordsprog om ”Don’t fight the Fed” de seneste år været en total forfejlet strategi. Hvis man som investor er gået mod den amerikanske centralbanks meldinger, har der været guld at hente. Spørgsmålet er om det vil fortsætte sådan? Svar: Sandsynligvis. Markedet har nu en fast holdning til, at Fed på mødet den 1. november ikke vil ændre på renten. Men til gengæld er det næsten sikkert, at renten hæves 25 basispunkter på 13. december mødet. Det kommer helt sikkert til at passe. Implicit ligger det i renterne, at der frem mod mødet den 13. juni 2018 er 61 procent sandsynlighed for en renteforhøjelse mere, efter forhøjelsen i december.

Den europæiske centralbank, ECB, med bankchef Mario Draghi holder næste møde den 26. oktober, som bliver mere interessant end normalt. ECB chefen ventes at udmelde, at de månedlige obligationsopkøb på 60 mia. euro drosles ned til 20 eller 30 mia. euro over de næste 6-9 måneder. Dette har markedet umiddelbart indregnet i priserne. Alligevel ser vi mulighed for negative markedsreaktioner, fordi markedet måske vil begynde med at fokusere på næste fase derefter. Bundlinjen er, at centralbankerne de kommende måneder næppe tager nogen chance med markedet, for at være på den sikre side. Så konklusionen er, at de vil gøre alt for ikke at pifte de finansielle bobler.

Men hvad kan så ellers udløse en nedtur på aktiemarkederne? Der er mange, der mener, at der ikke rigtig er nogle triggere for en aktienedtur for tiden. Det er vi ikke enige i. Vi ser rigtig mange muligheder for, at der bliver udløst en større aktienedtur. Alene det forhold, at aktiekrakindeks (Skew) aktuelt ligger på et risikoniveau, som kun har været testet ni gange de seneste fem år, er foruroligende. Skew indeks afspejler omfanget af amerikanske putoptioner på aktieindeks out-of-money, som kun bliver penge værd ved meget store kursfald. Mange investorer finder det altså nødvendigt at tegne forsikring mod store kursfald med den slags forsikringer. Og det er der selvfølgelig en grund til.

Mulige triggere: boblepriser, skuffende overskud, stigende obligationsrenter, finansielle chok, geopolitiske begivenheder eller aggressive centralbanker. Vores bedste bud på en trigger for store aktiekursfald er de oppustede aktiepriser. Vi tror i og for sig ikke, at det er nødvendigt med en stor alvorlig begivenhed, for at udløse en nedtur. Nedturen kan komme som lyn fra en klar himmel, hvor vi ikke rigtig ved, hvad der startede det. Men bider nedturen sig fast, kan den hurtigt blive selvforstærkende.

MODTAG 3 UDGIVELSER AF ØKONOMISK UGEBREV FORMUE GRATIS!