Investorer presser dyre kapitalfonde

Danmarks to største investorer, ATP og PFA, er trætte af de høje gebyrer, som kapitalfonde skal have for at investere deres penge.

ATP investerer bl.a. i kapitalfonde, men finder efterhånden, at fondene kræver for store honorarer for at forvalte investeringerne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kapitalfondene skal vænne sig til at få større modstand fra investorerne, når fondene fremover skal hente penge. Fondene kræver for meget for at forvalte de enkelte investeringsfonde, lyder det fra investorerne.

»Der er ingen tvivl om, at vi har set en bevægelse i fee-strukturen. Der har været et nedadgående pres, og det er noget, som vi vil have fortsat fokus på,« siger Torben Vangstrup, leder af ATP PEP, som er den del af ATP, der investerer i kapitalfonde.

ATP understreger, at partnere, som leverer gode resultater, gerne må blive rige på deres arbejde. »Vi ikke noget problem med, at kapitalfonde får en gevinst, når de har skabt et vist afkast. I den situation er vi alle blevet glade. Men vi har meget imod, at man i teorien kan have en fond, der kan sidde og score en relativ god hyre plus måske en bonus uden at levere resultater,« siger Torben Vangstrup.

Partnere i kapitalfonde kan blive meget velhavende, hvis de rammer de rigtige investeringer, som skaber et særligt stort afkast. Det skete blandt andet for kapitalfonden Axcel, som i 2008 købte 60 pct. af smykkevirksomheden Pandora for 1,8 mia. kr. og børsnoterede virksomheden igen to år efter til samlet ca. 27 mia. kr.

Fiaskofond

Men det er langtfra alle steder, at det går så godt. I Danmark er et kendt eksempel Dania Capital, der arbejdede med penge fra herreløse Realdania. Fonden endte i fiasko og næsten alle de 600 mio. kr., som de tre partnere i fonden var sat til at administrere, blev tabt. Alligevel kunne partnerne forlade fonden med mindst 45 mio. kr. til deling. Partnere i Dania Capital kunne tjene på fonden, fordi de indkapslede deres eneste succes i en særlig fond, og investeringen blev dermed ikke blandet sammen med deres mange fejlinvesteringer.

Det var en usædvanlig konstruktion. Men andre kapitalfonde bliver betalt, uden at de leverer et afkast. Det skyldes, at fondene modtager et såkaldte management fee, som er et slags årligt administrationsgebyr, som investorerne betaler til kapitalfondene. Det ligger typisk på en-to pct. Det er acceptabelt i nogle tilfælde, men langtfra i alle, mener Torben Vangstrup.

»Der er nogle fonde, som har en strategi, der er mere omkostningstung, blandt andet fordi de bruger flere operationelle partnere hos porteføljeselskaberne. Det er klart, at de har flere omkostninger, og i sidste ende accepterer vi den type omkostningsstruktur, hvis vi tror på, at de kan skabe et overnormalt afkast i forhold til andre. Ellers skal man naturligvis ikke gøre det,« siger Torben Vangstrup.

Fonde henter nye penge

Også i PFA understreger investeringsdirektør Jesper Langmack, at pensionskassen vil være meget opmærksomme på, hvilken aflønning kapitalfondene skal have.

»I de fonde, vi har været med i tidligere, kender vi folkene bagved, og det betyder meget. Men det er klart, at vi har meget fokus på omkostningerne,« siger Jesper Langmack.

Udmeldingen kommer samtidig med, at flere danske kapitalfonde i øjeblikket arbejder på at hente nye penge at investere for. For nylig lukkede svenske Altor en ny fond med 15 mia. kr., der skal bruges på nordiske virksomheder herunder flere danske. Også de to største danske fonde, Axcel og Polaris, er ved at samle henholdsvis tre og fem mia. kr. ind til nye opkøb.

I DVCA, der er kapitalfondenes brancheforening, siger adm. direktør Jannick Nytoft, at det er naturligt, at investorer og kapitalfonde forhandler om omkostningerne. Men han peger på, at partnerne næsten altid er medinvestorer i de opkøbte selskaber, og derfor har stor interesse i, at det går godt for de opkøbte selskaber.

»Aflønningen er i den grad performance-orienteret og internationalt forankret især i forhold til den risiko, der er i, at medarbejderne i fondene er medinvestorer sammen med f.eks. pensionskasser og har hånden på kogepladen med store privatøkonomiske beløb investeret,« siger Jannick Nytoft.

Kapitalfondenes danske selskaber omsatte i 2013 for samlet 224 mia. kr. og opnåede en driftsindtjening på 8,8 mia. kr.