Indien hæver renten til det højeste niveau i to år

Den indiske centralbank har hævet renten til det højeste i to år for at bekæmpe inflationen. Fold sammen
Læs mere
Foto: RIZWAN TABASSUM

Den indiske centralbank har hævet renten til det højeste i to år for at bekæmpe inflationen.

Den ledende rente blev sat op til 6,5 pct. fra 6,25 pct., oplyser Bloomberg.

Renteløftet var ventet af de fleste, idet 40 af 53 økonomer, som Blomberg News havde spurgt, ventede et løft på netop 25 basispunkter.

Det er anden gang på otte uger, at Indien hæver sin ledende rente. Dermed følger den indiske centralbank trop med andre emerging market-lande, som Filippinerne, og Indonesien, der også har hævet deres renter for at kompensere for effekten af højere amerikanske renter og stærkere dollar.

Den indiske valuta, rupee, er i år blevet svækket næsten 7 pct. mod den amerikanske dollar.

/ritzau/FINANS