Ingen grund til panik, eller jubel for den sags skyld.

Finansmarkedet har de seneste dage nervøst ventet på det amerikanske inflationstal for januar i frygt for, at det ville sætte den seneste måneds aktiefest over styr. Men nervøsiteten viste sig at være ubegrundet.

Det længe ventede nøgletal viste, at inflationen i USA i januar faldt til 6,4 procent fra 6,5 procent fra december, og at den dermed er faldet for syvende måned i træk. På den måde fik rapporten skudt markedets allerværste frygt til hjørne – nemlig, at der helt uforvarende skulle være sket en stigning i inflationen, der kunne få den amerikanske centralbank til at sætte renten kraftigere op end ventet.

Men dér stopper de gode nyheder.

»Inflationsrapporten lever dog ikke helt op til forventningerne, da prisstigningerne er højere end ventet. Retningen er helt klart rigtig, men tempoet kunne godt være hurtigere,« siger Allan Sørensen, cheføkonom hos Dansk Industri.

»Inflationen er stadig for høj i USA. Med den positive udvikling på arbejdsmarkedet vil den amerikanske centralbank ikke være nervøs for at hæve renten igen til marts,« tilføjer han.

For godt nok er inflationen kølet yderligere af, men den faldt ikke til de 6,2 procent som økonomerne havde forventet. Hvad, der mere forskrækker, er, at den såkaldte kerneinflation – hvor man trækker energi- og fødevarepriser ud – også kun faldt en anelse til 5,6 procent fra 5,7 procent, og de månedlige prisstigninger var samtidig større end ventet.

Alt i alt en inflationsrapport, der hverken begejstrer eller afskrækker, og det giver sig også udslag på finansmarkedet. Aktierne i Europa startede med at stige en anelse, faldt derefter, og står nu og hopper mellem grønne og røde tal. Det danske C25-indeks falder 0,1 procent, mens det tyske DAX er oppe med 0,4 procent. Amerikanske aktier åbnede med relativt store fald over hele linjen, men har siden begrænset tabene til småtingsafdelingen.

Samtidig stiger den tiårige amerikanske statsrente – verdens vigtigste – med fire basispunkter til 3,75 procent, der er det højeste niveau siden slutningen af 2022.

Et bomstærkt arbejdsmarked

Aktiemarkedet har ellers lagt fra land i 2023 med flotte stigninger. På et tidspunkt var Nasdaq-indekset oppe med 17 procent ud fra et håb om, at hurtigt faldende forbrugerpriser kunne få den amerikanske centralbank til at slappe af med sine rentestigninger. Det håb fik pustet yderligere ild i sig efter rentemøder i de amerikanske og europæiske centralbanker, hvor centralbankcheferne anerkendte, at inflationen ser ud til at have toppet.

Efterfølgende er der dog særligt i USA offentliggjort en række nøgletal, der indikerer, at økonomien godt kan klare flere pengepolitiske stramninger. Blandt andet har arbejdsmarkedet vist sig at være robust og overrasket mange økonomer.

»Vi har set stærke nøgletal for amerikansk økonomi på det seneste, ikke mindst tilgangen af over en halv million job i januar og den laveste arbejdsløshed siden 1969. Netop det stramme arbejdsmarked er helt klart noget, der bekymrer centralbanken, for det betyder pil opad for lønningerne og dermed også for priserne, i hvert fald de priser, der indeholder et stort element af arbejdskraft,« siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Ifølge CMEs renteovervågningsværktøj, har finansmarkedet indregnet en 91 procent sandsynlighed for, at Federal Reserve sætter renten op med et kvart procentpoint i marts og yderligere 25 basispunkter i henholdsvis i maj og juni.