ICC/Capinordic: Sænker kursmål til 55 fra 80

De seneste måneders kraftige dyk i detailsalget og forbrugertilliden i eurozonen varsler barske tider for IC Companys (ICC), der hovedsageligt afsætter i Europa, mener Capinordic, der reducerer sit kursmål for aktien fra 80 til 55.

- Både engros- og retailsegmentet vurderes at blive hårdt ramt, mens outletsegmentet grundet større prisnedslag ventes at realisere positiv vækst. Samlet vurderes væksten i 2009 at blive negativ med større overskudvarelagre og flere lagernedskrivninger. Den tiltagende økonomiske afmatning kombineret med de igangsatte organisatoriske tiltag vil presse ICC's indtjening hårdt. Vi har derfor nedjusteret vores indtjeningsestimater markant for 2009 skriver Capinordic.

Anbefalingen "Hold" fastholdes.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )