Hver tiende aktiehandel i Danmark er en højfrekvenshandel

De automatiske, såkaldte højfrekvenshandler, der gør det muligt for en aktiehandler at opsnappe og reagere på information hurtigere end alle andre, er også kendt i Danmark. Fondsbørsen vurderer, at 10-12 procent af alle aktiehandler herhjemme hører til i den kategori.

Højfrekvenshandel er langtfra ualmindeligt på Københavns Fondsbørs. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

High frequency trading, på dansk højfrekvenshandler, er blevet et stærkt omdiskuteret emne i den amerikanske finansdebat, efter at forfatteren Michael Lewis i en ny bog afdækker udbredelsen af den fordelsgivende teknologi på det amerikanske aktiemarked. Men debatten har også relevans uden for finansdistriktet på Lower Manhattan, og selv på Nicolaj Plads i Indre København, hvor fondsbørsen holder til, mærker man, at nogle aktiehandlere har mulighed for at få informationer hurtigere end andre. Det fortæller kommunikationschef for Nasdaq OMX i København, Javier Lopez Garrido.

»Vi vurderer, at omkring 10-12 procent af alle aktiehandler i Danmark kan være højfrekvenshandler,« siger han og understreger, at »højfrekvenshandel er svært at kvantificere i procenter, fordi det er en måde at agere i markedet på og ikke en medlemstype på fondsbørsen. Du render jo ikke rundt som børsmægler med et stempel i nakken, der siger, at du driver højfrekvenshandel.«

Højfrekvenshandel er kontroversielt, og flere, heriblandt økonom og Nobelpristager Joseph Stiglitz, har kaldt metoden for en avanceret form for front running, hvor børsmæglere ulovligt udnytter forhåndskendskab om ordrer til at tjene kortsigtet profit.

Spørgsmålet er, om højfrekvenshandel overhovedet har betydning for den almindelige amerikaner eller dansker? Ja, hvis man spørger kritikerne, der siger, at højfrekvenshandlere udnytter deres forhåndsviden til at springe foran store institutionelle investorer som pensionskasser og forsikringsselskaber. Omvendt mener andre, som professor Søren Hvidkjær fra CBS, at metoden rent faktisk kan være med til at sikre bedre likviditet i markedet, og at højfrekvenshandel ikke udgør et stort problem for private investorer.

Javier Lopez Garrido fra Nasdaq OMX mener, at højfrekvenshandel med danske aktier først og fremmest kan finde sted, fordi EU i slutningen af 00'erne gjorde det muligt for aktieudstedere at sælge aktier på flere platforme.

»I dag kan de fleste C20-selskabers aktier handles på op mod 15-20 forskellige online markedspladser i Europa. Det har betydet, at der er nogle aktører, der kan se en forretningsmodel i at tjene penge på de bittesmå prisforskelle, der kan være på de her markedspladser. De prisforskelle, der ligger i markedet, handler de på,« siger han.

Det er, som sagt, meget svært for Nasdaq OMX at fastslå omfanget af højfrekvenshandler, men fondsbørsen har fundet en metode, hvorved det er muligt at komme med en reel vurdering.

»Vi kigger på, hvor mange handler der er automatiserede. Og af dem undersøger vi, hvor mange der har en såkaldt høj order to trade-ratio. Det begreb dækker over, hvor mange ordrer der bliver sendt ind i systemet i forhold til, hvor mange af de ordrer, der rent faktisk bliver handlet på. Vi har besluttet, at hvis man sender mere end 100 ordrer ind i systemet, uden at der bliver handlet på dem, skal man betale en ekstra afgift,« siger han.

Det sker nemlig, at højfrekvenshandlere indgiver en masse ordrer uden at handle på det. Og det er en metode, som fondsbørsen gerne vil indskrænke brugen af.

»Vi vil gerne holde fast ved, at der er disciplin i den måde, man handler på. Hvis man sender ordrer ind, er det med henblik på at handle. Vi vil godt sende et signal til - og påvirke adfærden hos de, der sender for mange ordrer ind. Så får de en ekstra afgift, for det er den måde, vi kan påvirke adfærden på,« siger Javier Lopez. Han kalder det dog umuligt for fondsbørsen at vide, eksakt hvilke aktiehandlere, der gør brug af højfrekvenshandel.

Søren Hvidkjær, professor i finansiering ved CBS, kan heller ikke sige, hvilke aktiehandlere, der er tale om. Derimod kan han forklare, hvordan højfrekvenshandlerne opsnapper informationer før alle andre og sender masseordrer af sted til den rette børs.

»Hvis du sender en ordre ind til den nærmeste børs, kan der være en højfrekvenshandler, der registrerer det og vil gætte sig til, at du nok også vil være interesseret i at købe et andet sted. Højfrekvenshandleren kan så skynde sig at sende en samme ordre af sted til den anden børs. Det er derfor, det er vigtigt, at de har nogle hurtige computere, og derfor de har investeret milliarder i infrastruktur,« siger han.