Hollandsk storbank sænker GN-kursmål

Analytikerne fra den hollandske bank sænker deres kursmål men har ikke mistet troen på GN Store Nord og anbefaler fortsat et køb af aktien trods selskabets problemer ved retten i Tyskland.

Analytikerne hos det hollandske finanshus ABN Amro har sænket kursmålet for GN Store Nord-aktien til 76 fra 90, mens anbefaling uændret lyder på "køb".

Det skriver European Marketscope. Onsdag startede GN og Phonaks retssag i Landsretten i Düsseldorf. Dommeren indledte retssagen med at sige, at han ikke mener, at retten har kompetence til at ophæve afgørelsen fra de tyske konkurrencemyndigheder, som har stoppet salget af GN Resound til schweiziske Sonova (tidligere Phonak).

GN-aktien sluttede onsdag i kurs 58 efter et fald på hele 10,8 pct.




(RB-Børsen)