Højt betalte topchefer bag skuffende aktiekurser

De højestlønnede C20-direktører er ikke nødvendigvis dem, der skaber de bedste resultater for deres investorer. »Kan man ikke leve af min løn, skulle man skamme sig,« lyder det fra C20s dårligst betalte direktør, mens ekspert og bestyrelsesformand mener, der er brug for mere åbenhed om topchefløn.

Foto: Liselotte Sabroe.
Læs mere
Fold sammen

Rettelse: Det fremgik tidligere af grafikken til denne side, at ISS havde præsteret 16 procent ringere end C20-indekset, siden selskabet blev børsnoteret. Dette er ikke korrekt. ISS har præsenteret to procent under C20 i samme periode. Berlingske Business beklager fejlen.

»Direktøren skaber værdi for selskabet.« Sådan lyder det gængse forsvar for lønchecken hos landets mest prominente direktører, når en aktionær en sjælden gang får sneget sig op på generalforsamlingsscenen med kritik.

En kortlægning, som Berlingske Research har foretaget blandt de øverste direktører i det danske eliteindeks C20, viser dog, at der ikke er den store sammenhæng mellem afkast til aktionærerne og størrelsen på direktørens gage.

Fire af de fem bedst lønnede C20-direktører har således præsteret dårligere end indekset i den periode, hvor de har siddet i hjørnekontoret. Og det får nu flere til at tale for mere åbenhed om, hvad de høje direktørlønninger helt præcis baserer sig på.

»Det ville være skønt, hvis aflønning og performance hang mere direkte sammen. Det tror jeg, alle godt kunne tænke sig, specielt dem, der handler med aktier,« siger ledelsesekspert og professor ved Aalborg Universitet, Anders Drejer.

At værdiskabelsen og hyren skal følges ad, er Jørgen Huno Rasmussen meget enig i. Han var indtil 2013 selv C20-direktør og sidder nu i bestyrelsen for ti selskaber – heriblandt som formand i Tryg.

»Sammenhængen på tværs af C20 er relevant og siger noget, men den siger ikke alt. Selskaberne har mange forskelligheder, og du kan som direktør også komme ind i et dårligt marked, hvor du gør en stor indsats, der ikke kan ses i aktiekursen,« siger Jørgen Huno Rasmussen, »men jeg kan sige, at alle de steder, jeg optræder, gør man en seriøs indsats for at sikre sammenhængen mellem præstation og løn. Så er spørgsmålet, om det altid lykkes. Det gør det vel ikke, og det er vel noget af det, der afspejles i jeres opgørelse.«

Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank

»Jeg er lønmodtager, og kan man ikke leve af en løn som min, så skulle man skamme sig.«


Lønnen i topcheflaget dannes, som Jørgen Huno Rasmussen påpeger, ikke kun af præstationer over for C20-indekset, men også af global efterspørgsel, præstationer i forhold til konkurrenterne og direktørens personlige kompetencer. Men den blanding kan være svær at gennemskue som medarbejder eller aktionær, som måske kun tjener én procent af, hvad topchefen tjener. Derfor er der brug for mere åbenhed om, hvorfor lønnen er, som den er, vurderer Jørgen Huno.

»Jeg tror, det er noget, man skal arbejde mere med fremover,« siger erhvervsmanden. »Lønninger forudsætter legitimitet og opbakning fra aktionærer og medarbejdere. Og det er uholdbart, hvis ikke man har det. Det kan der jo være to grunde til, enten er det gået for langt med lønnen, eller også kan man ikke forklare situationen tilstrækkeligt.«

Anders Drejer fra Aalborg Universitet er enig med Tryg-formanden og kalder det direkte dumt, at man ikke har mere åbenhed om baggrunden for de høje lønninger.

»På et tidspunkt bliver der et behov for at tage en diskussion, som virksomhederne ikke har været gode nok til at tage. Hvis der er skabt så og så meget værdi i det her selskab, er det så ikke rimeligt, at direktøren får en del af kagen? Der synes jeg, der mangler åbenhed om, hvorfor de skal have så meget løn,« siger Anders Drejer.

: Nu kan vi øjne opsvinget

Jørgen Huno Rasmussen påpeger, at der tidligere har været usammenhæng i den offentlige opinion, når man rasede over millionlønningerne til direktører, der skabte milliarder i værdi, mens det ikke var et problem, at en 18-årig ung mand fik 20 millioner kroner om året for at spille fodbold i England. Det stadie er vi ude over, vurderer både Huno Rasmussen og Anders Drejer, der siger, at danskerne har lært, at god ledelse også har en værdi.

Men hvad den værdi så skal være, kan man med rette diskutere. Danmarks lavestlønnede C20-direktør, Jyske Banks Anders Dam, mener, at de evindelige lønstigninger er gået for vidt, og han har svært ved at se, hvor de helt voldsomme lønninger hører hjemme. Det er i hvert fald ikke i Silkeborg.

»Jyske Bank er jo ikke min virksomhed. Jeg er lønmodtager, og kan man ikke leve af en løn som min, så skulle man skamme sig. Når jeg ser, hvad min far tjente, så har jeg været meget heldig med at få tilbudt et job med så høj en løn. Hvis jeg hele tiden skulle tænke på at få højere løn og sammenligne min løn med, hvad andre får, så havde jeg været et andet menneske og et menneske, jeg ikke selv kunne holde ud at være sammen med,« siger Anders Dam til Berlingske Business.

Jyske Banks direktør har også valgt at sige nej til incitamentsordninger, og han har i øvrigt forbudt dem i hele koncernen.

»Vi har ikke incitamentslønninger, for vi har den grundholdning, at man får sin løn for at yde en 100 procents indsats. Alle i ledelsen arbejder 100 procent, og vi taler aldrig om løn. Vi mangler jo ikke noget, med de lønninger vi får. Vi føler, det er ret og rimeligt, den måde det er skruet sammen på,« siger Anders Dam.

Sammenlagt fik de danske C20-direktører udbetalt knap 333 millioner kroner i 2014.