Højt afkast til private investorer

Privates investeringer i aktier i andet halvår gav højt afkast.

Foto: Scanpix
Der blev indkasseret stort på aktier i andet kvartal i år. Afkastet var på 8,5 procent, og det er det højeste i et enkelt kvartal siden 1999.

Privates investeringer i foreninger gav i andet kvartal 2009 et afkast på 8,5 procent. Det er det højeste afkast i et enkelt kvartal siden statistikkens start i 1999, viser opgørelse fra Nationalbanken.

Fornyet interesse
Den positive udvikling betyder, at private har genvundet omkring en tredjedel af kurstabene, siden formuen toppede i 3. kvartal 2007.

Samtidig har private investorer vist fornyet stor interesse for investeringsbeviser. I andet kvartal købte private beviser for 3,3 milliarder kroner - primært aktier. Det høje afkast og stigningen i investeringerne har sendt den samlede formue hos private i investeringsforeninger op i 17,4 milliarder kroner-/ritzau/