Højere oliepris får olieselskaber til at rykke frem

Olie- og gasselskaberne har en god dag fredag, efter at prisen på en tønde olie på Brentnoteringen er steget med 5,74 pct. til 30,93 dollar per tønde i forhold til torsdag. Man skal en uge tilbage for at se en oliepris, der ligger over de 30 dollar.

Også danske A.P. Møller-Mærsk har medvind fredag formiddag, hvor koncernen B-aktier stiger med 4,5 pct. til 8195 kr. på børsen i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS FISKER

I det brede europæiske indeks Stoxx 600 er underindekset for olie- og gasselskaber det, der stiger mest med 4,7 pct. Samlet stiger indekset med 2,6 pct.

Det britiske olieselskab Tullow Oil stiger med 8,8 pct., det britiske olieserviceselskab Petrofac ligger til en stigning på 7,3 pct., mens norske Statoil hopper 7,1 pct.

Også danske A.P. Møller-Mærsk har medvind fredag formiddag, hvor koncernen B-aktier stiger med 4,5 pct. til 8195 kr. på børsen i København.