Historisk optur for den lumske schweizerfranc

Der sker store ting på valutamarkedet lige for tiden, hvor flere olieafhængige valutaer er under hårdt pres, men hvor den schweiziske franc torsdag også pludselig skød i vejret med ekspresfart.

Den schweiziske centralbank opgav torsdag at holde den schweiziDen schweiziske centralbank opgav torsdag at holde landest valuta på en fast kurs over for euroen, hvilket resulterede i at den schweiziske franc pludselig steg med ekspresfart.
Læs mere
Fold sammen

Pludselig og som et lyn fra en klar himmel, skyder prisen på schweizerfranc i vejret som en raket.

Opturen er i første omgang på næsten 39 procent over for både euroen, den amerikanske dollar og den danske krone. Men siden statbiliserede valutaen sig med en optur på lidt under 20 procent.

Schweiz går for at være en sikker havn i usikre tider, så når der sker udsving som disse, er det ofte et faresignal af de helt store. Det stenrige alpeland i Europas midte er sammen med guld et hyppigt tilflugtsted for penge fra hele kloden, når noget pludselig går helt galt.

Øjnene bliver derfor altid spærret op en ekstra gang, når den schweiziske franc pludselig og uventet stiger med ekspresfart. Torsdagens stigning skyldes dog, at centralbanken i Schweiz opgav at holde landets valuta på en fast kurs over for euroen.

Det er lige siden september 2011, at centralbanken i Schweiz har forsøgt at holde landets valuta låst fast på en pris, som hedder 1,2 schweizerfranc for én euro, hvilket svarer til 6,2 danske kroner per schweizerfranc.

Når euroen med mellemrum er blevet billigere end dette, og den schweizske franc har truet med at blive for stærk, så har centralbanken købt euro og solgt schweiziske franc på valutamarkedet i ubegrænsede mængder for at holde kursen fast. Det kan lade sig gøre ved blot at trykke flere pengesedler og købe euro for dem.

Men det øger reserven af fremmed valuta i Schweiz, som nu er oppe på hele 500 milliarder schweizerfranc, eller over 3.500 milliarder kroner. Det øger risikoen for at få enorme tab, hvis de udenlandske valutaer fortsætter med at falde i pris. Der er også grænser for, hvor meget udenlandsk valuta Schweiz ønsker at købe op og ligge inde med. Samtidig har den faste valutakurs fra begyndelsen kun været tænkt som noget midlertidigt, mens der var stor uro under finanskrisen.

Men det opadgående markedspres på schweizerfranc er givet blevet større på det sidste som følge af krisen med Rusland og frygten for, at valget i Grækenland senere på måneden kan skabe finansiel uro.

Men også de forestående såkaldte kvantitative lempelser hos Den Europæiske Centralbank, som snart ventes at indlede mere massive opkøb af statsobligationer, er noget, som vil svække euroen og dermed presse Schweiz til hele tiden at sælge mere og mere af sine egne valuta og købe fremmed valuta for at holde kursen fast.

Det er sandsynligvis blevet for meget og derfor satte centralbanken i Schweiz torsdag også indlånsrenten ned fra minus 0,25 til minus 0,75 procent, sådan at det bliver endnu dyrere at placere sine penge hos en af verdens mest sikre centralbanker.

Beslutningen kan godt få konsekvenser herhjemme for Danmarks Nationalbank og de danske renter.

Danmark har nemlig også i en periode været anset for en sikker havn, fordi vi har lav inflation, lille statsgæld og gigantiske overskud på betalingsbalancens løbende poster over for udlandet. Når det nu bliver dyrere at have penge placeret i Schweiz, kan det skabe større interesse for Danmark, hvilket kan styrke den danske krone og presse nationalbankdirektør Lars Rohde til at sænke renten. Når Schweiz samtidig også stopper med at købe euro op i valutamarkedet for at hindre euroen i at falde i kurs, kan også det medvirke til at svække euroen og dermed lægge et nedadgående pres på de danske renter. En dansk rentesænkning er derfor rykket tættere på.