Her er fremtidens guldrandede investeringer

Mens investorernes afkast i de såkaldte BRIK-lande er ved at flade ud, så står nye lande og befolkninger klar til at levere vækst og afkast. Og med mindre risiko.

Fondsforvaltere Hans-Henrik Skov og James Bannan fra Bankinvest foran en af fondes investeringer i Georgien, Bank of Georgia. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Investorerne kan gøre klogt i at kigge efter nye jagtmarker, efter de såkaldte emerging markets måske er færdige med at levere tocifrede procentafkast. Afløseren hedder new emerging markets eller frontier markets, og de står på mange punkter i samme situation, som emerging markets stod i for op mod en snes år siden.

»Folk kender typisk væksthistorien fra BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina, red.), hvor der i 10-15 år var fantastiske afkast. Nu prøver vi at finde de næste BRIK-lande på det niveau, hvor BRIK-landene var for 20 år siden, så vi kan replikere den historie,« siger seniorforvalter Hans-Henrik Skov fra en af de ind til videre få fonde og investeringsforeninger, der leder efter de nye markeder og de nye selskaber.

Der er tale om Bankinvest New Emerging Markets Aktier, NEMA, som er en global aktiefond med fokus på de nye markeder.

»Der er mange lavthængende frugter i dette univers. Befolkningerne vil også være fattige om 10 år, men de vil være mindre fattige, og væksten vil være høj,« siger Hans-Henrik Skov.

Han peger på, at der er forudset en vækst i bruttonationalproduktet i år på 6,4 procent for Afrika, mens der er tale om helt andre vækstrater i Europa og USA. I Danmark lyder de seneste prognoser på en vækst på mellem 0,5 og 0,7 procent i år.

Men selv om frugterne hænger lavt, så er de ikke altid lige lette af få øje på. Og risikoen for investorerne er høj, påpeger chefanalytiker i Morningstar Nikolaj Holdt Mikkelsen. Risiko måles som såkaldt standardafvigelse, og for det traditionelle verdensindeks for aktier er på 12,9 over 10 års sigt. Men interessant nok er den højere, 20,2, for indekset MSCI Emerging Markets end for det nye indeks, MSCI Frontier Markets, som ligger på 19,3.

»Når man får de længere briller på, så kan man se, at svingningerne på emerging markets og frontier markets er større. Det ser måske lidt ens ud, og det kan snyde lidt, fordi vi har haft en periode med knap så stor volaitilitet. Men Bankinvests fond tabte stort i 2008. Så når risikovilligheden forsvinder ud af markedet, så vil disse aktier nok få et rap over nallerne, som sandsynligvis er større end for andre aktivklasser,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Omvendt burde den højere risiko også på den lange bane give sig udslag i et højere afkast, påpeger han.

Over det seneste år har Bankinvests NEMA givet et afkast på 34,3 procent, over tre år 15,3 årlige procent og over fem år, som medtager finanskriseåret 2008, kun 0,3 procent årligt.

Hans-Henrik Skov og hans makker James Bannan arbejder med spredning af risiko blandt andet ved at sprede sig over 20 lande.

»For eksempel havde vi kun 5 procent i Egypten og blev dermed ikke ramt så hårdt af det arabiske forår. Desuden er der meget lidt samhandel mellem disse lande, og derfor får vi stor spredning i risiko. Kenya er for eksempel en lukket økonomi, mens lande som Kina og USA er tæt sammenhængende,« siger James Bannan.

På det helt overordnede plan holder de to forvaltere øje med faktorer som demografi, produktivitet og korruption, som er vigtige faktorer for virksomhedernes vækst. Og fælles for de lande, som fonden fokuserer på, er en vækst i antallet af hænder på arbejdsmarkedet i modsætning til Vesteuropa og snart Kina. Igen nævner de Kenya, som er præget af en voksende og ung befolkning, som hele tiden bliver lidt rigere og har lyst til at bruge velstanden på faktorer som telefoni, banker og forbrugsvarer som øl.

I forhold til korruption holder forvalterne nøje øje med udviklingen via Verdensbanken og indekset fra Transparency International. Her er lande som Georgien og Vietnam dykket, lige som især Georgien også ligger godt på Verdensbankens skala over lande, hvor det er let at drive virksomhed.

»Georgien er siden 2006 gået fra 100 til 9 i »Ease of doing business«, og korruption faldt fra 130 til 51. Korruptionen er lidt sværere at få has på, men for eksempel fyrede de i 2005 hele færdselspolitiet og erstattede det med nye og unge folk med bedre udstyr - og indførte regler om, at de ikke måtte have kontanter på sig,« forklarer Hans-Henrik Skov, som også peger på, at landet i oktober sidste år kunne gennemføre et systemskifte efter et frit valg uden problemer.

Modsat var Hans-Henrik Skov under en researchtur til Ukraine ude for, at han ved køb af en sandwich i lufthavnen efterfølgende også havde betalt for en flybillet til Sverige.

Men landkortet ændrer sig hurtigt, påpeger de to forvaltere og nævner som eksempel, at lande som Mali og Chad slet ikke har et aktiemarked i dag - men måske har det om nogle år. For to år siden var der heller ikke et aktiemarked i Rwanda, hvilket der er nu.

Når de enkelte aktier skal udvælges, går Bankinvestfolkene ud fra de samme grundlæggende analyser som ved enhver anden aktieinvestering. Men materialet er formentlig bedre end de fleste forestiller sig, påpeger de og nævner Commercial Bank of Ceylon, som bliver besøgt om en måned. Lige nu granskes bankens årsrapporten på over 400 sider, som er udfærdiget efter International Financing Review-standard.

»Oplysningsniveauet og kvalitet af data er nok højere end de fleste forestiller sig i disse lande, og det er i hvert fald på niveau med Brasilien og Kina,« forklarer Hans-Henrik Skov. Likviditet på de forholdsvis små markeder er et andet emne.

»I Vietnam er der omkring 200 aktier noterede, men kun 20 vil være likvide nok, og der er tale om ret illikvide markeder i det hele taget. Lav likviditet betyder, at aktien får meget lav vægt i vores fond,« siger James Bannan.

Men for eksempel er Bank of Georgia, som Bankinvest har i beholdningen, noteret i London., hvilket medfører krav til selskabets afrapportering, ligesom det giver adgang til mere likviditet end en lokal notering.