Her er aktieeksperternes fem rædsels-tips fra 2008

Topanalytikernes gode aktietips til 2008 var ikke meget værd. De fem aktier, der blev anbefalet, faldt i gennemsnit 47 procent.

Læs mere
Fold sammen
Årets fejlskud nummer 1
Danske Bank, - 74%:

Danske Bank var den helt store aktiedarling gennem det meste af 2007, hvor analytikere på stribe udråbte den til en af de bedste investeringer overhovedet i Danmark.

Men meget gik galt for Danske Bank i 2008. De historisk store opkøb af Sampo Bank i Finland løb ind i problemer. Også Danske Banks eventyr i Irland blev der sat spørgsmål ved. Samtidig begyndte frygten for tab i Danmark at vokse og rygterne at svirre om, at banken har brug for at få tilført kapital.

Resultat? Aktien blev en af de værste investeringer på det danske aktiemarked i 2008, og faldt langt mere end ærkerivalen Nordea.