Harboe langer flere øl over disken

Harboes Bryggeri kom styrket ud af tredje kvartal med en stigende omsætning og fastholder forventningerne til årets resultat. Dog koster omfattende markedsføring bryggeriet dyrt. (Opdateret 14.50)

Foto: Niels Ahlmann Olesen/ Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det Skælskør-baserede bryggeri Harboe fortsætter den fremgang, der blev lagt for dagen i 2008.

Bryggeriet kom omsætningsmæssigt styrket ud af tredje kvartal, og nettomsætningen i årets første tre kvartaler er dermed steget 14,1 procent til 1.2 milliarder kroner, mens koncernens resultat før skat efter årets første ni måneder ligger på 22 millioner kroner mod 15,8 millioner kroner i 2007.

For tredje kvartal alene lyder omsætningsstigningen på 5,6 procent til 339,6 millioner kroner mens driftsresultatet er faldet i tredje kvartal af 2008 sammenlignet med perioden i 2007.

Lave ende af intervallet
Mod et driftsresultat på 3,8 millioner kroner i tredje kvartal 2007 kommer Harboe denne gang ud med et resultat på 2,8 millioner kroner, og resultat før skat faldt i perioden fra 2,1 millioner kroner i 2007 til 0,9 millioner kroner i år.

Bryggeriet forklarer tilbagegangen med, at man som bebudet har investeret omfattende i markedsføringskampagner og reklamer.

Samlet set er bryggeriet, der blandt andet står bag mærker som Bjørnebryg og Ren Pilsner fortsat ganske fortrøstningsfulde omkring fremtidsudsigterne.

Bryggeriet fastholder forventningerne til et resultat før skat i intervallet 35-45 millioner kroner, men bemærker dog, at det forventes at blive "i den lave ende af intervallet".