Halliburton rammer plet på analytikernes forventninger

Det amerikanske olieserviceselskab Halliburton leverede akkurat som ventet i andet kvartal på både omsætning og indtjening.

Foto: Daniel Kramer / Reuters / Ritzau Scanpix.
Læs mere
Fold sammen

Toplinjen steg 24 pct. til 6,11 mia. dollar, mens overskuddet lød på 558 mio. dollar svarende til 0,58 dollar per aktie, og begge poster var ifølge Bloomberg News helt på linje med aktieanalytikernes forventninger.

Sammenlignet med samme periode sidste år er overskuddet steget fra 28 mio. dollar - 0,03 dollar per aktie.

Fremgangen i kvartalet er trukket af bedre tider på oliemarkedet, hvor der kommer flere og flere olierigge i drift, hvilket øger efterspørgslen på Halliburtons ydelser.

Halliburton-aktien falder 1,9 pct. i formarkedet mandag, hvor der også generelt set er en negativ stemning på børserne.

/ritzau/FINANS