Hær af daytradere er ved at vinde krig mod giganter på Wall Street

Gigant på Wall Street er ved at blive den lille i en krig med en hær af private investorer, der har lommerne fulde af kontanter på grund af coronakrisen. Giganten kan blive fældet af sit eget smarte investeringskneb.

Aktiekursen for Gamestop er eksploderet, efter at aktien er blevet omdrejningspunkt for en styrkeprøve mellem en hær af private investorer og store hedgefonde. Spencer Platt/AFP/Ritzau Scanpix

En hær af små investorer er ved at bringe en af Wall Streets kæmper i knæ.

Kæmpen står midt i en af de smarte manøvrer, der skæpper godt på bundlinjen: Den har solgt nogle lånte aktier i forventning om, at kursen vil være lavere, når aktierne skal købes tilbage og udleveres til udlåneren.