Guide: Sådan bliver aktier og investeringsfonde beskattet

Danskerne har de seneste måneder placeret over 40 mia. kroner i investeringsforeninger. Men komplicerede skatteregler gør, at man skal tænke sig godt om, før man vælger, hvilke investeringsfonde man skal sætte sine sparepenge i.

Flere danskere vælger at investere i de såkaldt passivt forvaltede investeringsfonde, viser tal fra Finans Danmark. Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Mange danskere har de seneste måneder valgt at placere en del af deres sparepenge i investeringsforeninger. Faktisk er der strømmet mere end 40 mia. kroner ind i de danske investeringsforeninger i årets første ni måneder.

Flere forhold har betydning, når man skal vælge, hvilke investeringsforeninger man skal satse på. Risikoprofil og omkostninger er to centrale parametre, men det er også vigtigt at forholde sig til skatten.