Engang var de det helt store hit. Noget som alle roste til skyerne. Nu er de den rene elendighed. Grønne aktier, inden for sol, vind, isolering, el-biler, vandrensning og meget andet, rasler ned i kurs. Siden december 2009, hvor det stort anlagte globale klimatopmøde i København brød sammen, er verdens 100 største grønne aktier faldet med lidt over 31 procent. I samme periode er de globale aktier set under et steget med omkring ti procent.

Den danske vindmøllegigant, Vestas, som er faldet tæt ved 50 procent i år og over 70 procent over de sidste to år, står dermed ikke alene med al jammeren. Masser af de grønne aktier har været under massivt pres de senere år, og især efter den økonomiske krise med lav vækst og store underskud er mange lande blevet ramt.

»Det har nemlig fået mange lande til at spare på deres tilskud til alternativ energi, og satse mindre på det end før,« siger Morten Gregersen, der er chef for udenlandske aktier hos Nykredit.

Risikofyldt farvand

Aktiesouschef hos BankInvest, Kasper Elmgreen, peger på, at mange af de grønne aktier også har været, og forsat er, ekstremt risikofyldte, og meget højt prissat, selv om indtjeningen i mange tilfælde har været lille, eller slet ikke til stede. Forventninger til klimaaktiernes fremtidige indtjening har været skruet op på et helt urealistisk højt niveau, hvor der er blevet forudsagt to-cifrede vækstrater mange år ud i fremtiden.

»Men når der så kommer en nedgang på aktiemarkedet, så er det lige netop den type af de mest farlige og risikable aktier, som investorerne sælger fra først. Lysten til at løbe en risiko er blevet meget mindre det sidste års tid, og det rammer miljøaktier. Men der er også en stor teknologisk risiko ved at investere i grønne aktier, eftersom ingen ved, om det er sol, vind, biomasse, eller noget helt andet, som bliver fremtidens vinder,« siger Kasper Elmgreen.

Kunstigt opskruede afregningspriser

Han tilføjer, at der også er en politisk risiko ved sætte penge i grønne aktier, fordi de i de fleste tilfælde er afhængige af offentlig støtte. Vindmølle- og solselskaber får eksempelvis kunstigt opskruede afregningspriser på at sælge el til elselskaber.

»Subsidierne kan man godt være nervøs for vil blive begrænset i de kommende år, fordi mange lande skal spare og reducere deres store underskud«.

På længere sigt mener Morten Gregersen fortsat, at de grønne miljøaktier rummer et gigantisk potentiale. Men hvornår de får deres næste guldalder, tør han ikke spå om.

»Kloden står foran et helt enormt øget energibehov. Der vil være ni milliarder mennesker på kloden i 2050, og alene Kina og Indien, vil i løbet af de næste ti år fordoble deres energiforbrug. Samtidig vil Tyskland og Japan udfase atomkraftværker over de kommende 10 år. Så jagten efter nye energiformer, der ikke skader miljøet, bliver meget stor fremover,« siger Morten Gregersen fra Nykredit.