GPV dropper teknik og printkort

Børsnoterede GPV Industries, der er suspenderet fra børsen efter at være gået i betalingsstandsning fredag, vil fremover have to forretningsområder, nemlig Elektronik og Mekanik.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Området GPV Teknik ryger derimod ud, da det har givet tab, skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Heller ikke printkortdivisionen kommer til at fortsætte. GPV vil sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, som er 30 pct. aktionær i GPV's printkortfabrik i Kina, søge at skabe en god løsning for denne virksomhed, der er i en god udvikling, skriver selskabet.

GPV vurderer, at de fortsættende aktiviteter i Elektronik og Mekanik divisionerne selv under de nuværende markedsforhold har en positiv fremtid med god omsætning, indtjening og likviditet samt en tilfredsstillende soliditet.

Moderselskabet GPV kommer til at stå uden egenkapital, da det ikke er lykkedes at gennemføre en kapitaludvidelse. Derfor har GPV rokeret rundt på selskabsstrukturen, således at GPV International er blevet moderselskab under GPV Industri for de selskaber og aktiviteter, der fremadrettet vil udgøre det nye GPV.

For de selskaber, der er gået i betalingsstandsning, er advokaterne Poul Viggo Bartels Petersen fra Kromann Reumert og Henrik Steen Jensen fra Holst Advokater blevet udpeget som tilsyn.

RB-Børsen