Goldman Sachs sælger DONG-aktier for 2,4 mia. kr. med rabat

Foto: Brendan McDermid
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den amerikanske storbank Goldman Sachs har gennemført salget af 7,5 mio. aktier i energiselskabet Dong Energy med en pris på 321 kr. per aktie. Det giver banken en bruttoindtægt på 2,41 mia. kr.

Det svarer til en rabat på 8 kr. - eller 2,4 pct. - per aktie i forhold til onsdagens lukkekurs på 329 kr.

Investeringsbanken solgte også en stor mængde Dong-aktier i maj. I alt afhændede Goldman Sachs dengang 10,5 mio. aktier til en kurs på 270 kr. per aktie.

Det betød, at banken sænkede sin ejerandel i Dong til 4,5 pct. fra 7 pct., og dermed var Goldman Sachs ikke længere en af det danske energiselskabs storaktionærer.

Investeringsbanken solgte desuden 26,5 mio. aktier i februar i år.

Med de salg er banken nu nede på at eje godt 2,7 pct. af Dong.

Goldman Sachs blev medejer i Dong, da den danske stat solgte ud af selskabet i starten af 2014, og dengang havde finanshuset lidt under 20 pct. af aktierne.

Siden solgte Goldman Sachs aktier i forbindelse med børsnoteringen sidste år, og derefter har banken altså yderligere gradvist nedbragt ejerandelen.