Goldman leverer gedigen overraskelse i første kvartal

Den amerikanske finanskoncern Goldman Sachs leverede første kvartals tal, der var markant bedre end ventet.

Den amerikanske finanskoncern Goldman Sachs leverede første kvartals tal, der var markant bedre end ventet. Fold sammen
Læs mere
Foto: RICHARD A. BROOKS

Finanskoncern landede et ordinært overskud per aktie på 6,00 dollar mod forventninger om 4,26 dollar per aktie.

Nettooverskuddet blev på 2,84 mia. dollar mod 2,03 mia. dollar i det tilsvarende kvartal året før.

skærmet af mod galopperende milliardkrav mod DONG

De samlede indtægter var ligeledes markant højere end ventet, da de kom ind på 10,63 mia. dollar mod ventet 9,31 mia. dollar.

Forklaringen på overraskelsen ligger ifølge Bloomberg News i markant højere handelsindtjening fra handel med gæld, valutaer og råvarer, og der blev også leveret den største indtjening på "fusionsrådgivning" siden finanskrisen.

Bloomberg noterer sig, at indtjeningen på handel med renteprodukter som for eksempel obligationer steg 10 pct., hvilket var dobbelt så godt som den vækst på 5 pct., som konkurrenten JP Morgan Chasse rapporterede for samme område og endnu bedre end det fald på 7 pct., som var meldingen fra Bank of America.

Goldman Sachs aktien stiger 0,9 pct. i formarkedet torsdag. Onsdag steg aktien 1,7 pct. og lukkede i rekordkursen 201,10 dollar.