GN: Plantronics regnskab lover godt for GN's CC&O - Gudme

 

Salgsfremgangen i 1. kvartal 2007/08 i den amerikanske hovedsætkoncern Plantronics, der er konkurrent til danske GN Netcom, var især drevet af forretningsområdet CC&O (Contact Center and Office).

 

- Det ser rigtig pænt ud på headset, og det lover godt for 2. kvartal for GN på CC&O forretningen, siger Stig Nymann, analytiker hos Gudme Raaschou Bank, til RB-Børsen.

 

Samtidig påpeger han, at det ikke er muligt at ekstrapolere, dvs. fremskrive Plantronics data, på GN's forretning med mobile headset, da GN er i gang med en turnaround af området.

 

I kvartalet steg omsætningen inden for Plantronics såkaldte lydkommunnikationsdel, hvorunder hører hovedsæt til kontorer og callcentre (CC&O), med 13,3 pct. til 185,6 mio. dollar (1 mia. kr.) i forhold til samme kvartal året før. Heraf steg salget af trådløse produkter til kontorer med over 20 pct.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )