GN afskediger 200

Høreapparatproducenten GN ReSound vil være mere strømlinet og konkurrencedygtig. Derfor afskediger virksomheden 200 medarbejdere i en storstilet spareplan.

Foto: Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
De 200 afskedigelser sker på globalt plan men er kun første led i en større spareplan, der kan betyde yderligere besparelser og afskedigelser af danske medarbejdere. Det skriver GN i en pressemeddelelse.

"Vi beklager, at disse forandringer vil komme til at påvirke en rækkekompetente og engagerede medarbejdere i organisationen negativt. Vi vil påbedste mulige vis forsøge at støtte alle medarbejdere, som bliver påvirket afde givne omstændigheder. Vores mål er, at GN ReSound skal komme styrket og mere kundefokuseret ud af disse forandringer,” siger administrerende direktør Mike van der Wallen.

Tror på vækst
Afskedigelserne er led i en plan om at skabe en mere strømlinet og konkurrencedygtig organisation, og Mike van der Wallen understreger at trods finanskrisen er målet stadig vækst.

"I 2008 genvandt GN ReSound både forretning og markedsandele, og vi fokuserede på at stabilisere forretningen og organisationen. I 2009 skal vi fortsat styrke grundlaget for bæredygtig profitabel vækst, på trods af en forværret udsigt forden globale økonomi. Vi vil derfor øge bestræbelserne på at blive mereomkostningseffektive og forbedre vores cash flow."

De yderligere afskedigelser og omkostningsbesparelser der skal ruste GN til fremtiden vil ifølge meddelelsen blive sat igang i første kvartal 2009, og forventes at allerede fra i år at have en positiv effekt på driftsresultatet.