Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Aktien opnåede tirsdag en stigning på 2,1 pct. efter i løbet af dagen at have været oppe med 13 pct. De forgående tre dage har Glencore-aktien præsteret en samlet stigning på omkring 40 pct.
Det skriver Bloomberg News.
Glencore har gentagne gange forsikret investorerne om, at selskabets balance fortsat er robust, efter at aktien i sidste uge blev sendt på en rutsjebanetur. Det var blandt andet forlydender om, at minegiganten var tæt på konkurs, der fik investorerne til at reagere. Desuden har faldende råvarepriser og en høj gældsætning bidraget til markedets smuldrende tillid til selskabet.
Glencore-aktien steg mandag 18 pct. på børsen i Hongkong og 21 pct. i London. Mandag havde en analytiker fra finanshuset Sanford C. Bertnstein & Co. udtalt, at selskabets gæld ikke udgjorde et problem for firmaet.
Mandag rygtedes det også, at selskabet er i kontakt med potentielle købere til dets landbrugs-division.
Glencores administrerende direktør, Ivan Glasenberg, undlod på en konference i London mandag at kommentere på selskabets kurssving, men henledte i stedet opmærksomheden på udsigterne for kobber, der udgør næsten en tredjedel af selskabets indtjening.
Ifølge topchefen vil markedet strammes og priserne gå op, i takt med at ikke-lønsomme forretninger bliver lukket.
Trods fremgangen i Hongkong falder Glencore-aktien 3,7 pct. på børsen i London tirsdag ved 11-tiden.