Genmab-partner sælger mere end ventet

Den amerikanske medicinalvirksomhed Johnson & Johnson, der er partner med danske Genmab, havde i andet kvartal en lidt bedre end ventet omsætning.

Johnson & Johnson produkter i New York. Fold sammen
Læs mere
Foto: LUCAS JACKSON

Samlet kom omsætningen ind på 20,8 mia. dollar mod analytikernes forventning på 20,4 mia. dollar ifølge Bloomberg News. Ud af det samlede salg stod Genmabs kræftmiddel Darazalex for 511 mio. dollar i kvartalet.

Derved solgte Johnson & Johnson nogenlunde på niveau med det, der var ventet i analytikerkorpset - i hvert fald hvis man tager udgangspunkt i et estimat på 517 mio. dollar fra Søren Løntoft Hansen, der er analytiker i Sydbank.

Efter regnskabsaflæggelsen stiger Genmab-aktien fra 1096 kr. til 1106 kr.