Genmab belønnes mildt for pænt regnskab

Aktien i biotekselskabet Genmab stiger forsigtigt i torsdagens tidlige handel, efter at selskabet afleverede årsregnskab for 2015 efter markedets lukketid onsdag.

Aktien i biotekselskabet Genmab stiger forsigtigt i torsdagens tidlige handel, efter at selskabet afleverede årsregnskab for 2015 efter markedets lukketid onsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: NF

Efter godt fem minutters handel stiger Genmab-aktien med 0,7 pct. til 722 kr.

Selve regnskabet viste en ventet pæn fremgang i topline og drift hos Genmab, men nok så vigtigt fik markedet de første indikationer af potentialet for det store lægemiddelhåb, kræftmidlet Darzalex.

- Darzalex-royalties blev i 2015 16 mio. kr., hvilket er på linje med forventningerne. For 2016 gav Genmab overordnede forventninger, der var under vores prognose, men med meget optimistiske Darzalex-udsigter, som overgik vores forventninger. Genmab-aktien har været under salgspres i de seneste uger, hvilket efter vores mening ikke reflekterer fundamentalerne, skriver Jyske Banks senioranalytiker Frank Hørning Andersen i en analyse, hvor han løfter anbefalingen af Genmab til "stærkt køb" fra "køb".