Genmab-aktien til vejrs efter USA-godkendelse

Aktionærerne kan samlet lægge fire milliarder kroner til værdien til morgen, efter et middel mod knoglekræft er blevet godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Læs mere
Fold sammen

Genmab-aktien sendes fra åbningen 9,7 pct. i vejret til en kursværdi på 816 kr., svarende til en stigning i selskabets markedsværdi på godt 4 mia. kr.

Stigningen er udløst af, at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, mandag aften godkendte Genmabs lægemiddel Daratumumab til behandling af patienter med knoglemarvskræft. Dermed står partneren Janssen klar til at sende midlet, der vil blive markedsført under navnet Darzalex, på det amerikanske marked inden for de kommende to uger.

Genmabs markedsværdi vokser dermed tirsdag morgen med godt 4 mia. kr. til godt 48,5 mia. kr.

Aktien er steget mere end 120 pct. i 2015.