Genmab-aktien lægger roligt fra land trods opjustering

Aktien i Genmab stiger beskedent fra morgenstunden onsdag på fondsbørsen i den danske hovedstad.

Foto: Erik Refner. Genmabs topchef Jan van de Winke.
Læs mere
Fold sammen

Biotekaktien stiger efter 10 minutters handel med 0,5 pct. oven på selskabets regnskab for andet kvartal, der blev offentliggjort efter børslukketid tirsdag eftermiddag.

Såvel omsætningen som driftsresultatet blev forbedret markant i forhold til samme periode sidste år, viste tirsdagens regnskab. Og det er fortsat milepælsbetalingerne og indtægterne fra Johnson & Johnson, der bidrager til fremgangen, og som også udløser en opjustering fra Genmab.

Selskabet venter nu en omsætning i intervallet 975-1025 mio. kr. og et driftsoverskud på 150-200 mio. kr. i 2016. Tidligere ventede Genmab en omsætning på 925-975 mio. kr. og et driftsoverskud på 125-175 mio. kr. i 2016.

Opjusteringen skyldes forventningerne om øgede royaltyindtægter fra partneren Johnson & Johnsons salg af Darzalex. Den beherskede kursreaktion kan skyldes, at mange analytikere har højere forventninger end Genmab selv.