General Electric overrasker positivt på bundlinjen

Foto: SEBASTIEN BOZON.
Læs mere
Fold sammen

Det amerikanske industrikonglomerat General Electric kommer ud af tredje kvartal med en højere end ventet indtjening på trods af, at salget var lavere end forventet.

Selskabet opnåede i månederne august, juli og september et overskud på 0,29 dollar per aktie, hvilket svarer til 2,9 mia. dollar. Overskuddet var et stykke over forventningen blandt aktieanalytikerne, der ifølge Bloomberg havde regnet med et overskud på 0,26 dollar.

Det skal ses i lyset af, at det amerikanske selskabs omsætning på 27,9 mia. dollar i kvartalet var omkring 700 mio. dollar lavere, end analytikerne havde regnet med.