Gap overgår alle forventninger og opjusterer - aktien stiger kraftigt

Den amerikanske tøjkæde Gap melder om bedre indtjening i det forskudte tredje kvartal end ventet.

Gap melder om bedre indtjening i det forskudte tredje kvartal end ventet. Foto: Iris. Fold sammen
Læs mere

Samtidig opjusterer koncernen forventninger til hele året, og investorerne kvitterer med at sende aktien kraftigt op.

Tredje kvartal, der dækker over perioden august-oktober, viser et justeret koncernresultat per aktie på 0,58 dollar.

Analytikerne ventede et resultat på 0,54 dollar per aktie, ifølge Bloomberg News' prognosegennemsnit.

Omsætningen løb op i 3,84 mia. dollar mod de ventede 3,76 mia. dollar.

Tøjkæden vurderer, at det justerede resultat for hele regnskabsåret 2017/2018 vil ligge i størrelsesordenen 2,08-2,12 dollar per aktie.

Hidtil har virksomheden indikeret en justeret bundlinje på 2,02-2,10 dollar per aktie.

Inden regnskabet estimerede analytikerne et justeret helårsresultat på 2,05 dollar per aktier for 2017/2018.

Gap steg 7,7 pct. i eftermarkedet