G4S står til bøder for olympisk brøler

G4S har problemer med at stille de mindst 10.000 vagter, der skal bruges til at opfylde selskabets kontrakt med De Olympiske Lege i London, der starter om to uger.

G4S har problemer med at stille de mindst 10.000 vagter, der skal bruges til at opfylde selskabets kontrakt med De Olympiske Lege i London, der starter om to uger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

G4S' problemer med at skaffe og oplære sikkerhedspersonale til De Olympiske Lege får finansielle konsekvenser for det store vagt- og serviceselskab.

Det er meldingen fra flere britiske politikere efter afsløringen onsdag af, at G4S har problemer med at stille de mindst 10.000 vagter, der skal bruges til at opfylde selskabets kontrakt med De Olympiske Lege i London, der starter om to uger.

- En del af sikkerhedsbudgettet er afsat til at betale for vagttjenesten, og derfor betyder det, at der bliver betalt mindre for vagter, som tydeligvis ikke bliver leveret, siger James Brokenshire, der er ansvarlig for sikkerhedsanliggender under det britiske indenrigsministerium, ifølge The Guardian.

Også en talsmand for premierminister David Camerons siger, ifølge Bloomberg News, at der vil være konsekvenser for G4S.

G4S selv beklager, at der har været forsinkelser i ansættelsesprocessen, men lover en stor indsats for at leve op til kontrakten.

I en udtalelse skriver G4S, at der "arbejdes ekstremt hårdt" på at træne og baggrundstjekke yderligere 9000 vagter ud over de 4000, der allerede er ansat. Selskabet skal levere 10.000 vagter, men ansætter reelt flere for at dække eventuelle sygdomme, frafald og andre uforudsete forhold.

Det britiske forsvar er blevet bedt om at levere 3500 vagter for at dække noget af behovet til OL, og G4S erkender, at selskabet "forstår beslutningen."

OL i London ses som et prestigeprojekt for G4S, og ifølge The Guardian er kontrakten vurderet til 284 mio. pund - eller knap 2,7 mia. kr. Sikkerhedsgiganten går samtidig efter politikontrakter i Storbritannien og har allerede indgået en kontrakt med Lincolnshire-politiet om at overføre 575 politiansatte til G4S.

- Det her er samme G4S, der går efter at vinde politiopgaver via privatisering. Ikke betryggende, kommenterer Labour-politikeren Diana Johnson, ifølge The Guardian.

G4S-aktien lagde ud med at falde op mod 5 pct. til 26,1 kr. på børsen i København, men den har senere stabiliseret sig omkring kurs 26,60 - et fald på lidt under 3 pct.