Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Som en del af handelen udskrives der nye aktier i G4S, så de nuværende aktionærers aktier bliver udvandet. Det fik i løbet af mandagen kursen til at dykke 21,6 pct. på selskabets danske notering.
Selv om kursen retter sig en anelse og stiger 2 pct. tirsdag, er aktien alligevel noget, som analytikerne vender tommelen ned for. Hos Danske Bank er anbefalingen sænket til "hold" fra "køb", og analytikerne advarer om høj risiko for problemer ved integrationen. Desuden har de svært ved at gennemskue det strategiske rationale bag opkøbet, som gør G4S mere eksponeret over for markeder og segmenter med lav vækst og lave marginer, skriver Bloomberg News.
Hos Panmure Gordon sætter Mike Allen også spørgsmålstegn ved den fremtidige indtjening, når nu ISS integreres med lavere overskudsgrad. Det vil få markedet til at være forsigtig med G4S-aktien i den kommende tid på grund af risici ved integrationen. Hos finanshuset Espirito Santo sænker man også G4S-anbefalingen, til "neutral" fra "køb", mens kursmålet sættes ned til 19,51 kr. mod tidligere 30,28 kr.
Exane BNP Paribas er også "neutral" på G4S-aktien nu, hvor anbefalingen før hed "outperform", og kursmålet er sænket til 21,38 kr. fra tidligere 28,98. Til gengæld ser Citigroups analytikere stadig værdi I G4S, uanset om ISS-handelen gennemføres. Og hos SEB sætter man også stadig prædikatet "køb" på sikringskoncernen, mens kursmålet på 22 kr. dog ikke indbyder til det store stigningspotentiale.
Med stigningen på 1,8 pct. tirsdag formiddag er G4S-aktien i 19,11 kr.
INFOshop: Rengøringsbranchen effektiviserer sig til god økonomi