G4S dykker efter rygter om vagtmangel til OL

G4S kan være tvunget til at hente vagter ind fra andre forretningsområder.

Foto: Dennis Lehmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

G4S falder 4,3 pct. på børsen til 26,16 kr. oven på en artikel i britiske The Guardian, der fortæller, at vagt- og serviceselskabet har svært ved at skaffe de 10.000 vagter, G4S skal bruge til OL i London.

Ifølge The Guardians artikel fra onsdag aften kan G4S være tvunget til at hente vagter ind fra andre forretningsområder. I forvejen er det britiske forsvar blevet bedt om at levere 3500 vagter til OL for at dække den potentielle mangel.

OL i London ses som et prestigeprojekt for G4S, og ifølge The Guardian er kontrakten vurderet til 284 mio. pund eller knap 2,7 mia. kr.