G4S-aktien tumler ned oven på regnskab

Aktien i G4S dratter med 8 pct. til 18,74 kr. efter knap en halv times handel på fondsbørsen i København onsdag. Det sker, efter at den dansk-britiske sikringskoncern har offentliggjort sit regnskab for 2015.

Læs mere
Fold sammen

Regnskabet viste ellers, at G4S i 2015 øgede overskuddet med 14,1 pct. efter en acceleration af væksten i løbet af andet halvår. Mens omsætningen var lidt lavere end analytikernes forventninger, så overraskede selskabet positivt på indtjeningen.

G4S kommer ikke med specifikke forventninger til resultatet i 2016, men siger, at det på mellemlang sigt venter en stigning i efterspørgslen efter selskabets services på omkring 4-6 pct. om året.