Fredagens obligationer: Renten steg lidt mere end i resten af Europa

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation rundede fredag ugen af med en stigning på 1 basispoint til 0,54 pct., på en dag hvor der var fokus på flere PMI-tal, mens der også var taler fra flere centralbankmedlemmer.

Læs mere
Fold sammen

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation rundede fredag ugen af med en stigning på 1 basispoint til 0,54 pct., på en dag hvor der var fokus på flere PMI-tal, mens der også var taler fra flere centralbankmedlemmer.

Renteudviklingen trodsede udviklingen på tværs af Europa, hvor statsobligationer med tilsvarende løbetid i Frankrig, Tyskland og Storbritannien fredag blev handlet uændret fra torsdagens lukkeniveau.

Fredagen bød på flere PMI-tal, som dækker over indkøbschefernes tillid til fremtiden, både fra Europa og den anden side af Atlanten.

I Eurozonen endte septembers samlede PMI-barometer på 56,7 mod et forventet indeks på 55,6 ifølge Bloomberg News, mens det i USA endte på 54,6. Et PMI-indeks over 50 indikerer, at flertallet forventer fremgang, mens et tal under 50 indikerer tilbagegang.

Derudover holdt flere beslutningstagere fra centralbankerne i USA og Europa fredag taler, ligesom den britiske premierminister, Theresa May, holdte tale i den italienske by Firenze, hvori hun sagde, at en overgangsordning i EU i efter brexit i 2017 formentlig vil vare to år.

Theresa May afviste samtidig en norsk eller canadisk ordning som model for et fremtidigt samarbejde med EU, da hun vil have et nyt økonomisk partnerskab.

/ritzau/FINANS