Franskmænd skuffer med forventninger og straffes på børsen

Franske Zodiac Aero, der producerer og sælger udstyr til fly-, helikopter- og forsvarsproducenter, har leveret regnskab for regnskabsåret 2014/2015.

Foto: EPA/IAN LANGSDON Fold sammen
Læs mere
Foto: IAN LANGSDON

Det straffes på børsen i Paris, da selskabet ganske vist leverede en drift, der var lidt bedre end ventet, men skuffede med resultat og forventninger.

Driftsresultatet blev 314 mio. euro mod ventet 311 mio. euro blandt analytikerne ifølge estimater fra Bloomberg News.

Nettooverskuddet endte dog på 185 mio. euro mod ventet 206,5 mio. euro.

For indeværende regnskabsår ventes moderat vækst i omsætningen og en driftsmarginen omkring 10 pct. Det vurderer finanshuset Kepler ifølge Bloomberg News som skuffende.

Aktien falder 7,6 pct. til 22,55 euro på børsen i Paris. Det er nok til en placering som tredjenederst i Stoxx 600-indekset tirsdag middag.