Forbrugerøkonom: Pas på de kunstige obligationer

Forbrugerrådet advarer mod den stigende strøm af "kunstige" obligationer, der kan være farlige for private investorer. De skal ikke kaldes obligationer, mener rådet.

Forbrugerrådet vil gøre "obligation" til en beskyttet titel kun til de traditionelle obligationstyper. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Colourbox

I de senere år har finansverdenen opfundet en række kunstige værdipapirerer, der bliver betegnet som obligationer, selv om de ikke har meget at gøre med traditionelle obligationer.

Nu foreslår Forbrugerrådet, at betegnelsen obligation bliver en beskyttet betegnelse, som ikke må hæftes på hvad som helst. Rådet mener, at obligationer ry for at være en sikker investering bliver misbrugt i en grad, at obligation skal være en beskyttet titel.

"Der er i dag mange afskygninger af disse "obligationer" på markedet, som faktisk er direkte ufordelagtige for forbrugeren. Alligevel har de stor salgssucces, fordi bankerne står for salget og modtager høje provisioner, skjult væk i de her komplekse produkter. De sælges endda over telefonen til almindelige privatkunder, der ikke har nogen særlig viden om investering. Og det er ikke fair, at forbrugeren kan lokkes til at tabe penge på den måde, fordi bankerne må kalde alverdens investeringer for "obligation," siger cheføkonom i Forbrugerrådet Carsten Holdum.

Han henviser til en stribe nye investeringsprodukter, som typisk opfører sig som en mellemting mellem en aktie og en obligation - eksempelvis virksomhedsobligationer, garantiobligationer og Scandinotesobligationer.

"Fælles for disse nye produkter er, at de er svære at forstå for både sælger og køber, og kan være meget risikable for køberen i sidste ende. Derudover er de typisk skattemæssigt ufordelagtige og har typisk høje omkostninger," påpeger Forbrugerrådet.

Hvis det står til Forbrugerrådet, så er det udelukkende de traditionelle obligationer, altså stats- og realkreditobligationer, der over for almindelige forbrugere må markedsføres med betegnelsen "obligation".

"Det er især de stigende pensionsopsparinger, som betyder at flere skal tage stilling til investering. Og ikke alle er lige godt klædt på til at vide, hvad der er sikkert og hvad der er risikabelt. Derfor er der grund til at holde fast i, at de traditionelle obligationer er det sikre valg – så sikkert som en investering nu kan blive – og derfor udgangspunktet for en god pensionsopsparing," siger Carsten Holdum.

Han påpeger, at antallet af klager over banker i pengeinstitutankenævnet er fordoblet på et års tid, og at rigtig mange sager handler om investeringsrådgivning, hvor forbrugere føler, at de har fået rådgivning om at tage alt for høj risiko, og derefter har fået store tab.

"En klassiker fra ankenævnet er en forsigtig person, som gennem livet har sparet nogle penge sammen. Pengene står fornuftigt og traditionelt i statsobligationer. Banken sender farvestrålende glitterpapir om nye smarte investeringer og alle kurver peger opad. Her bliver obligationerne - som ikke giver nogen indtjening for banken - udskiftet med en af de her investeringsmuligheder. Det hele med en forsikring om, at der er tale om "lidt mere risiko" og en rigtig god mulighed for at tjene noget mere," siger Carsten Holdum.