Fondsbørsen svømmer i ligegyldige insider-meddelelser

Det er tæt på at være meningsløst, når virksomhederne sender insider-meddelelser af sted. De ganske få oplysninger, der gives, fortæller nemlig ingenting om hverken insidernes gevinst eller tilbageværende incitamentspakke.

Kravene til informationsniveauet i de børsnoterede virksomheders insider-meddelelser er så beskedne, at insider-meddelelserne dybest set er værdiløse set ud fra et investorsynspunkt.

Humlen er nemlig, at virksomhederne kun skal oplyse om ganske få ting, når en insider (altså en ledende medarbejder, et bestyrelsesmedlem eller en nærtstående part til insideren) handler aktier, hvorfor det er særdeles vanskeligt for aktørerne på aktiemarkedet at tillægge meddelelserne nogen som helst værdi.

I dag skal de børsnoterede selskaber blot oplyse navn på insideren, insiderens funktion i virksomheden, hvilken dag er der handlet, er der tale om køb eller salg af aktier, hvor mange aktier er handlet, og hvad er den samlede kursværdi for handlen.

En gennemgang af de seneste måneders insider-meddelelser fra C20-selskaberne viser, at selskaberne nøjes med at oplyse lige nøjagtigt det, de skal, selv om de alligevel i forbindelse med årsregnskabet skal oplyse væsentligt mere, så investorerne kan danne sig et overblik over insidernes incitamentspakker og den faktiske handel i kølvandet på tildelingen af disse optionspakker.

Hverken TrygVesta, Danske Bank, som ellers er investorernes kæledægge, når det gælder IR, Novo Nordisk, Vestas eller DSV oplyser mere, end de er tvunget til – jævnfør paragraf 28a i Værdipapirhandelsloven.

»Det ville være naturligt at skrive i en insidermeddelelse, om aktierne eksempelvis er erhvervet fra et optionsprogram. Når virksomhederne alligevel skal oplyse den slags informationer i årsregnskabet, så kan det godt undre lidt, at man ikke også i insider-meddelelserne i højere grad redegør for, hvilken type transaktion der er tale om - og hvilken del af de forskellige optionsprogrammer handlen vedrører. På den måde kan investorerne også finde frem til strike-kursen (udnyttelseskursen, red.), som selskaberne alligevel skal oplyse i årsregnskabet,« siger Ken Bechmann, landets absolut førende ekspert, når det gælder aktieoptioner, fra CBS.

Sagen er, at med det nuværende informationsniveau i insider-meddelelserne kræver det noget af et detektivarbejde for investorerne at finde frem til, hvor stor en del af den samlede optionspakke en given insider har udnyttet i forbindelse med en given handel. Altså hvor stort et incitament, hvor mange aktieoptioner har en insider tilbage som gulerod.

Ken Bechmann forklarer problematikken.

»Hvis man mener, at optionsaflønning har en effekt, og det er med til at skabe incitamenter for en ledelse, så skal vi, for overhovedet at vurdere ledelsens incitamenter, have noget at vide om, hvilke optioner de er blevet tildelt. Kun på den måde kan investorerne bestemme deres incitamenter og vurdere om man mener, at det vil være værdiskabende,« siger Ken Bechmann til Business.dk og fortsætter: »Og det er fuldstændig det samme, når en insider udnytter sine optioner. Så forsvinder en del af incitamentspakken, hvilket også er relevant information for investorerne,« siger han.

Altså burde virksomhederne informere væsentligt mere i insider-meddelelserne, hvis det skal have en værdi for investorerne. Og det er vel og mærke oplysninger, som alligevel skal tildeles aktiemarkedet i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet, så der er ikke tale om nævneværdigt besværligt ekstraarbejde for de noterede virksomheder.

»Grundlæggende handler det om, at for at kunne fortolke signalværdien af en insider-handel, så bør investorerne have flere oplysninger om handlens karakter. Som det er i dag, står informationerne i insider-meddelelserne meget alene, og giver ikke investorerne noget overblik. Det er svært at se, hvor stor en del af et optionsprogram der udnyttes ved de forskellige handler. Det kan man først se senere i årsregnskaberne,« siger Ken Bechmann til Business.dk.