FLSmidth: Vi har en stærk position i det tidl. Sovjet - dir.

 

FLSmidth ser store muligheder på markedet i det tidligere Sovjetunionen. Det siger koncernchef i FLSmidth, Jørgen Huno Rasmussen, til RB-Børsen i en kommentar til torsdagens ordre fra Kasakhstan.

 

- Vi har en stærk position på markedet i det tidligere Sovjetunionen, da vi jo har leveret størstedelen af de cementfabrikker, der findes der, siger han.

 

Koncernchefen erkender dog, at der er konkurrence på markedet.

 

Torsdag meldte FLSmidth om den første ordre på en moderne cementfabrik i Kasakhstan. Sidste år leverede FLSmidth en "uopgrade" af en fabrik til en anden kunde, Karcement,. Den ordre havde en værdi på ca. 100 mio. kr., mens torsdagens ordre har en værdi på 670 mio. kr.

 

Jørgen Huno Rasmussen ser store muligheder i det tidligere Sovjetunionen.

 

- 85 pct. af de eksisterende fabrikker producerer efter forældet og energikrævende teknologi fra for 15-20 år siden, oplyser han. Der er ingen tvivl for koncernchefen om, at de i de kommende år skal renoveres.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )